Indkøber
Brænder du for mode og produktudvikling, og motiveres du af at omsætte trends og kommercielle muligheder til produkter, der rammer kundernes behov?
Som Indkøber i vores Cross Border Online (CBO) team får du mulighed for at udvikle produkter til nogle af Europas største onlineaktører som Zalando, ASOS, ABOUT YOU samt VILAs egen webshop. Du kommer til at arbejde på tværs af alle produktkategorier og følge produkterne fra de første idéer til det færdige resultat. Her får du mulighed for at kombinere din kreative sans med din kommercielle forståelse og sætte dit præg på de produkter, vi udvikler.
DIT TEAM
Du bliver en del af vores CBO indkøbsteam, hvor vi udvikler kundetilpassede produktsortimenter på tværs af produktkategorier til vores internationale onlinepartnere. I det daglige arbejder du tæt sammen med dine kolleger i indkøb samt vores salgsteam. Samarbejdet med kunder og leverandører er også en vigtig del af hverdagen, hvor vi sammen arbejder på at udvikle de rette produkter til den enkelte kunde.
DIN ROLLE
Du får en central rolle i at udvikle og sammensætte kommercielle varepakker til vores internationale onlinekunder. Du arbejder både strategisk og operationelt med indkøb, hvor du omsætter kundernes behov, trends og kommercielle muligheder til konkrete produkter og sortimenter. Du følger hele processen fra produktudvikling og sourcing til ordreplacering og levering.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Udvikle og sammensætte kundetilpassede produktsortimenter i tæt samarbejde med salg
- Drive produktudviklingen fra idé til færdigt produkt, herunder igangsætte prøver, vurdere pasform, kvalitet og finish samt give feedback
- Source metervarer, kvaliteter og trims med fokus på pris, kvalitet og bæredygtighed
- Opbygge og vedligeholde leverandørrelationer samt forhandle priser, kvaliteter og leveringsbetingelser
- Håndtere ordreplacering og følge op på produktion, leveringer og tidsplaner
- Deltage i kollektionsfremvisninger, salgsmøder samt inspirations-, kunde- og leverandørbesøg
DINE FORDELE
Du får en alsidig indkøbsrolle, hvor du har mulighed for at præge både produktudviklingen og de kommercielle beslutninger. Du kommer til at arbejde med forskellige produktkategorier og internationale kunder, hvilket giver dig en bred indsigt i produkter, markeder og kundebehov.
DIN PROFIL
Du har solid indkøbserfaring fra modebranchen og en naturlig interesse for mode, trends og produktudvikling. Du har en stærk kommerciel forståelse og formår at omsætte trends og kundernes behov til relevante produkter og sortimenter. Som person arbejder du struktureret og omhyggeligt med sans for detaljen, samtidig med at du bevarer overblikket. Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og trives i den tætte dialog med kunder, leverandører og kolleger.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant indkøbsrelateret uddannelse og solid indkøbserfaring fra modebranchen, gerne inden for light woven eller jersey
- Har god produktforståelse og erfaring med kvaliteter, metervarepriser og produktion
- Har erfaring med produktudvikling, leverandørsamarbejde og prisforhandling
- Er en erfaren bruger af Excel
- Behersker engelsk i både skrift og tale
VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Mia-Catrine Nathan på telefon +45 40 76 51 86. I uge 45 kan du i stedet kontakte Recruitment Specialist Charlotte Christensen på +45 52 15 14 74. Ellers send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 27. november 2026. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at tage annoncen ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Rejseaktivitet:Der må forventes rejsedage i stillingen.
ABOUT VILA
The design philosophy of VILA is based on a feminine approach to fashion, uniting femininity and trend insights. VILA’s signature style is discovered in the mix of prints, delicate cuts and fine details. VILA was established in 1994 as part of BESTSELLER, a 100% family- owned company founded in 1975.Today, VILA is sold through 100+ chain stores all over Europe and 2000 multi-brand stores. VILA also covers vila.com and shop-in-shop. For more information, please visit www.vila.com or www.bestseller.com.
Relaterede nyheder
Vila henter inspiration i ballet til pre-spring 2027-kollektionen
Det danske dametøjsmærke Vila, som er en del af Bestseller-koncernen, har løftet sløret for sin pre-spring 2027-kollektion, der henter inspiration fra ballet. Kollektionen lander i butikkerne i december. Ifølge mærket leger kollektionen med blødhed og struktur gennem skulpturelle former og flydende bevægelse. Volumen er et centralt tema med...
ModePress Releaseloading...
Vila introducerer 'Vila dresses generations' som ny kernefortælling for efterårskollektionen
Det danske dametøjsmærke Vila, en del af Bestseller-koncernen, har introduceret en opdateret kernefortælling, 'Vila dresses generations'. Fortællingen blev lanceret på tværs af mærkets kanaler den 1. oktober 2026, sammen med efterårskampagnen. Credits: VILA Ifølge mærket selv tydeliggør den nye kernefortælling deres syn på femininitet, som...
ModePress Releaseloading...