Grænseoverskridende betalinger: Måler globale mål på virksomhedernes reelle behov?

Globale målsætninger har bidraget til at skabe forbedringer inden for internationale betalinger. Men en ny rapport, som blev offentliggjort tirsdag af The Payments Association (Storbritannien og EU), sætter spørgsmålstegn ved, om målingerne rent faktisk afspejler det, der har betydning for virksomhederne: de samlede omkostninger, hvornår midlerne når frem til modtageren, og hvor sikkert transaktionen gennemføres.

Fremskridt mod hurtigere og billigere internationale betalinger risikerer at sløre de forsinkelser og omkostninger, som kunderne fortsat oplever. Det fremgår af rapporten Rethinking Cross-border Payments Targets, der er udarbejdet i samarbejde med Payall, en udbyder af infrastruktur til grænseoverskridende betalinger. Rapporten opfordrer til en grundigere gennemgang af hele betalingsforløbet samt effektiviteten på de enkelte betalingsruter. Desuden anbefales det at gøre sikkerhed og tryghed til en eksplicit del af de internationale rammer.

Kernen i rapporten er sondringen mellem at forbedre den infrastruktur, der flytter pengene, og at forbedre oplevelsen for de virksomheder, der benytter den. Et betalingssystem kan godt præstere bedre målt på specifikke parametre uden nødvendigvis at levere en tilstrækkeligt hurtigere, billigere eller mere forudsigelig service til kunderne.

Financial Stability Board (FSB) fastsatte målene i 2021 som led i et G20-støttet initiativ for at gøre grænseoverskridende betalinger hurtigere, billigere, mere tilgængelige og mere gennemsigtige. Størstedelen af disse mål skal være indfriet inden udgangen af 2027. The Payments Association anerkender de fremskridt, der er sket, men argumenterer for, at globale gennemsnit ikke i tilstrækkelig grad viser, hvor betalingerne fortsat er dyre eller langsomme.

Ifølge tal fra rapporten havde 18,3 procent af de overvågede betalingskorridorer i 2025 stadig gennemsnitlige omkostninger for detailbetalinger, der lå over FSB's grænseværdi på tre procent – et fald fra 24,1 procent i 2024. Dette fald indikerer en forbedring, men efterlader samtidig næsten hver femte overvågede rute over grænseværdien, hvilket understreger de store forskelle, der gemmer sig bag de samlede gennemsnitstal. Tallene vedrører de gennemsnitlige omkostninger for detailbetalinger inden for de overvågede korridorer.

Måling af betalingen fra start til slut

For erhvervslivet er rapportens centrale spørgsmål, hvorvidt præstationsmålingerne afspejler det reelle resultat af en transaktion frem for blot forbedringer i enkelte led af processen. Organisationen anbefaler, at der lægges større vægt på den samlede betalingsrejse, herunder om midlerne når frem til modtagerne til den forventede tid og pris.

”Virksomheder og forbrugere går op i, hvad en betaling koster, og hvornår den når frem, og det er præcis det, vi skal måle på,” udtaler Emma Banymandhub, administrerende direktør hos The Payments Association. ”De internationale mål har hjulpet med at samle branchen, og vi har set reelle fremskridt. Det næste skridt er at bygge videre på dette arbejde ved at se på hele betalingsforløbet og gøre sikkerhed til en fast del af, hvordan vi måler succes.”

Den foreslåede tilgang vil lægge større vægt på den service, som kunderne i sidste ende modtager. En hurtigere behandling i ét enkelt led vil ikke i sig selv være nok til at konkludere, at den samlede betalingsoplevelse er blevet forbedret.

Gary Palmer, stifter og administrerende direktør hos Payall Payment Systems, påpeger, at investeringer og innovation endnu ikke har elimineret de vedvarende problemer. ”Det afgørende er ikke, om en enkelt komponent er blevet forbedret, men om den samlede betalingsoplevelse for alle parter er blevet bedre,” siger han.

Rapporten sætter ligeledes spørgsmålstegn ved, om de eksisterende rammer har tilstrækkeligt fokus på de risici, der er forbundet med at flytte penge hurtigere. Sikkerhed måles i øjeblikket ikke som et selvstændigt mål på linje med omkostninger, hastighed, tilgængelighed og gennemsigtighed, oplyser organisationen. Samtidig kan hurtigere betalinger betyde, at der er kortere tid til at identificere og bremse svindel.

Rapporten foreslår målepunkter, der dækker betalingssvindel og fejloverførsler, inddrivelse af midler, kontrol med økonomisk kriminalitet samt operationel og cybermæssig modstandsdygtighed. Dette vil udvide definitionen af en vellykket betaling til at række ud over blot hastighed og pris. Det vil også gøre evnen til at forebygge problemer – og til at genskabe midler, når noget går galt – til en mere eksplicit del af præstationsvurderingen.

Rapporten Rethinking Cross-border Payments Targets opfordrer til at bygge videre på de internationale mål med målinger, der i højere grad afspejler de reelle resultater for kunderne samt forskellene mellem de enkelte betalingsruter.