EU-Indien: længe ventet, endelig beseglet. De nye balancer i den største europæiske handelsaftale i ti år

Efter næsten tyve års periodiske forhandlinger er frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Indien nu en realitet.

Den 27. januar 2026 i New Delhi beseglede Ursula von der Leyen, António Costa og Narendra Modi, hvad flere observatører ifølge Financial Times allerede kalder 'the mother of all trade deals' (alle handelsaftalers moder), da tekstens økonomiske og geopolitiske omfang rækker langt ud over en simpel toldnedsættelse.

Aftalen sigter mod at strukturere en handelskorridor mellem to blokke, der repræsenterer næsten to milliarder forbrugere og omkring en fjerdedel af verdens BNP, i en kontekst af stigende fragmentering af den internationale handel, som AP News påpegede ved den officielle annoncering.

Et forankret, men strukturelt ubalanceret handelsforhold

Allerede før underskrivelsen var handelen mellem EU og Indien betydelig, men dybt asymmetrisk. I 2024 nåede varehandelen op på cirka 120 milliarder euro, mens handelen med tjenesteydelser udgjorde næsten 60 milliarder euro, ifølge RTL Infos.

For New Delhi er EU den største handelspartner, mens Indien kun udgør omkring 2 % af EU's samlede varehandel; en strukturel ubalance, som denne nye traktat netop har til hensigt at rette op på. Dette forhold blev desuden bremset af en markant toldasymmetri. EU anvendte i gennemsnit toldsatser på omkring 3,8 %, mens Indien pålagde næsten 9,3 %, med markante spidser inden for bilindustrien, kemikalier og tekstiler, som The Times of India indikerede før aftalen.

Toldsatser: Aftalens økonomiske kerne

Reduktionen af disse toldsatser udgør derfor aftalens økonomiske rygrad. Indien forpligter sig til at afvikle eller reducere toldbarrierer på over 90 % af den europæiske eksport, en foranstaltning, der ifølge The Economic Times kan repræsentere årlige besparelser på op til 4 milliarder euro for EU-virksomheder. Tolden på europæiske køretøjer, der tidligere var over 100 %, vil gradvist blive reduceret til omkring 10 % på visse betingelser, hvilket er et vendepunkt for premium-producenter, som Financial Times har uddybet. Maskiner, industrielt udstyr, kemikalier, lægemidler og vin nyder også godt af massive nedsættelser eller endda fuldstændig afskaffelse af afgifter, hvilket styrker det indiske markeds attraktivitet for europæiske industrivirksomheder.

Tekstilindustrien, aftalens store vinder?

Men det er inden for tekstilsektoren, at aftalen på mellemlang sigt kan få de mest strukturelle konsekvenser. Indien er allerede en nøglespiller på det globale tøjmarked, men er fortsat underrepræsenteret på det europæiske marked.

Ifølge et notat fra Jefferies, offentliggjort i slutningen af januar, importerer EU årligt tekstiler og beklædning for over 125 milliarder dollars, et marked, der i dag domineres af Kina med en andel på 30 %, mens Indien kun tegner sig for 5-6 %.

Afskaffelsen af de europæiske toldsatser, der tidligere lå mellem 10 % og 16 %, kommer på et særligt afgørende og belejligt tidspunkt. Indiske tekstileksportører står over for toldsatser på op til 50 % i USA, hvilket mekanisk styrker det europæiske markeds attraktivitet som et prioriteret afsætningsmarked. For europæiske brands og distributører kan denne udvikling fremskynde diversificeringen af leverandører, sikre volumener og stabilisere omkostningerne i en kontekst af volatilitet i de globale forsyningskæder.

Hvilken indvirkning har det på den europæiske tekstilværdikæde?

For den europæiske tekstilværdikæde åbner aftalen op for flere samtidige dynamikker:

• en gradvis omlægning af sourcing væk fra Kina i en kontekst af handelsspændinger og stigende regulatorisk pres,
• en opgradering af forsyningerne, da Indien har anerkendt knowhow inden for bomuld, spinding, vævning og visse komplekse finish-processer,
• en mulighed for delvis relokalisering til Europa af trin med høj værditilvækst, såsom design, prototypeudvikling, slutlogistik eller kvalitetskontrol,
• en reduktion af omdømmerisikoen forbundet med 'Made in China', uden at skifte til områder med høj regulatorisk og social usikkerhed, da Indien allerede har mere gennemskuelige normative rammer for europæiske ordregivere.

På sigt kan denne dynamik etablere Indien som et troværdigt industrielt alternativ til Kina, samtidig med at Europa genvinder en central rolle i design, kvalitet og den endelige værdifastsættelse af tekstilprodukter.

Mere afdæmpede gevinster for bil- og luftfartsindustrien

Omvendt kan visse europæiske industrisektorer opleve mere gradvise fordele. Inden for bilindustrien åbner nedsættelsen af indiske toldsatser for nye perspektiver, men den reelle effekt skal nuanceres: en stor del af de europæiske premium-køretøjer importeres allerede til Indien som samlesæt, der samles lokalt, hvilket begrænser den umiddelbare effekt af liberaliseringen, som Jefferies påpeger. Inden for luftfart kan reduktionen af told på fly og reservedele lette omkostningerne, selvom nettoeffekten delvist opvejes af den interne indiske beskatning.

Stadig markante friktionspunkter

Aftalen fjerner dog ikke alle spændinger. Ikke-toldmæssige barrierer, især EU's CO2-grænsetilpasningsmekanisme, er fortsat en stor bekymring for indiske eksportører, ifølge Jefferies. Visse følsomme områder, såsom landbrug og visse digitale tjenester, forbliver uden for aftalens umiddelbare anvendelsesområde, mens ratificeringen i de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet stadig kan tage flere måneder, som Financial Times har påpeget.

Et nyt momentum for europæiske værdikæder

På makroøkonomisk plan indgår aftalen mellem EU og Indien i en bredere omstrukturering af de globale værdikæder. Den tilbyder Europa et troværdigt alternativ til den koncentrerede asiatiske afhængighed, samtidig med at den giver Indien mulighed for at opgradere sin industri og fange mere værdi på de udviklede markeder.

For den europæiske tekstilindustri er det ikke kun et spørgsmål om omkostninger, men en løftestang til at genopbygge en mere modstandsdygtig, diversificeret kæde, der er bedre afstemt med kontinentets sociale, miljømæssige og politiske krav.