Jobbet som… Ana Patkovic, VM Project Manager hos Ganni
Som Visual Merchandising Project Manager hos Ganni arbejdede Ana Patkovic på en bred vifte af projekter, lige fra internationale butiksåbninger og vinduesudstillinger til pop-ups i storbyer som Tokyo og New York. I slutningen af september opsagde hun sin stilling hos det danske modebrand for udelukkende at fokusere på freelanceopgaver. I dette interview fortæller hun om sin karrierevej, den daglige praksis inden for visual merchandising, balancen mellem kreativitet og kommercielle målsætninger samt de kompetencer, faget kræver.
- Navn: Ana Patkovic.
- Bopæl: København, Danmark.
- Uddannelse: Luxury Fashion Design ved ESMOD International.
- Jobtitel: VM Project Manager hos Ganni A/S.
- Ansat siden: Januar 2024.
Hvordan kom du ind i visual merchandising-branchen og endte hos Ganni?
“Jeg har studeret Fashion Design på ESMOD-universitetet i Paris. Min karriere begyndte i showrooms hos brands som Rick Owens og Roksanda. Udover mode har jeg altid haft en stor interesse for interiør og arkitektur. Især måden, hvorpå et brand fortæller sin historie ud over selve tøjkollektionerne, tiltalte mig. Visual merchandising var derfor et naturligt næste skridt.”
“Efterfølgende blev jeg en del af det internationale visual merchandising-team hos Tommy Hilfiger i Amsterdam. Der var jeg i næsten fem år med til at udvikle den globale VM-strategi. Derefter flyttede jeg til København for at tiltræde stillingen som VM Project Manager hos Ganni. Her varetog jeg projekter som vinduesudstillinger, pop-ups, showrooms og butiksåbninger verden over, fra den første idé til den endelige eksekvering.”
Teksten fortsætter under billedet.
Hvad indebar din stilling hos Ganni helt præcist, og hvordan så en typisk arbejdsuge ud?
“Ikke to uger var ens. Jeg var ansvarlig for visual merchandising på tværs af alle markeder og kanaler. Det spændte fra butiksåbninger og pop-ups til vinduesudstillinger, in-store-aktiveringer og showrooms. Der var reelt altid gang i nye projekter.”
“Jeg styrede projekterne fra start til slut. Det betød, at jeg beskæftigede mig med de indledende koncepter, visualiseringer og tekniske tegninger, men også med budgetter, produktion, logistik, tidsplaner og den endelige installation.”
“For at give et eksempel: Jeg kunne sideløbende arbejde på et internationalt vindueskoncept til den efterfølgende måned, færdiggøre en installation med deadline senere samme uge, forberede showroomet til den kommende sæson, udvikle en pop-up i Japan og understøtte en butiksåbning i Frankrig. Alle projekter befandt sig i forskellige faser og udspillede sig ofte forskellige steder i verden. Kort sagt: Jeg omsatte kreative idéer til fysiske rum.”
Teksten fortsætter under billedet.
Hvordan omsatte du Gannis brandidentitet til de fysiske butikker globalt?
“Det var en utrolig spændende del af mit arbejde, men samtidig også en stor udfordring. Hos Ganni samarbejdede vi med talentfulde arkitekter for at overføre brandets univers til fysiske rammer. Ditte Reffstrup, der har været kreativ direktør hos det danske modehus siden 2009, var tæt involveret i at definere det visuelle udtryk.”
“Gannis butikskoncept er i konstant udvikling, men visse elementer går igen. Det gælder eksempelvis den danske, hjemlige atmosfære, værker af lokale kunstnere, dansk design, vintagefund og keramikere fra København. Vi samarbejdede også med lokale kunstnere og fotografer og tilføjede uventede detaljer, der forbandt rummet med brandets rødder. På den måde fik hver butik sin egen karakter uden at miste den genkendelige Ganni-identitet. Butikkerne behøvede ikke at være identiske overalt, men skulle føles forbundne. Nogle gange er det netop de små detaljer, der gør en butik genkendelig.”
Teksten fortsætter under billedet.
Hvilke afdelinger arbejdede du sammen med, og hvordan forenede du kreative idéer med kommercielle målsætninger?
“Visual merchandising er placeret centralt i organisationen. Jeg arbejdede tæt sammen med det kreative team og marketing om koncepter for at sikre, at brandstrategien var strømlinet på tværs af alle kanaler, fra digital til retail. Med merchandising-teamet drøftede jeg blandt andet vareallokering, lagerniveauer og præsentationen af nye kollektioner. Retail- og wholesale-afdelingerne holdt os opdaterede om behovene på de forskellige markeder. VM-teamet fungerer dermed ofte som bindeled mellem forskellige afdelinger. Man samler forskellige perspektiver, idéer og forespørgsler og omsætter dem til ét sammenhængende fysisk rum.”
“Hvad mange måske ikke forventer, er, hvor meget tid man i denne rolle bruger på regneark. Den kreative del tiltaler mig mest, men en stor del af mit arbejde bestod af budgetter, produktionsomkostninger, logistik, koordinering og tidsplaner. Min opgave var at finde en kreativ løsning inden for de kommercielle rammer. Nogle gange betød det, at vi måtte tilpasse materialer, forenkle et design eller vælge en anden produktionsmetode. Det er i virkeligheden en form for kreativ problemløsning.”
Teksten fortsætter under billedet.
Hvilke projekter hos Ganni har gjort størst indtryk på dig?
“Pop-up-butikker var altid mine favoritprojekter. Jeg satte pris på at tænke ud af boksen og bringe Gannis univers ind i nye rammer. Hver lokation havde et nyt brief, en anden skala og sine egne udfordringer.”
“Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde på pop-ups i blandt andet Tokyo, New York, London og Paris i samarbejde med fantastiske partnere. Hver pop-up havde sit eget særpræg, men føltes samtidig umiskendeligt som Ganni.”
“Et projekt, der især står klart for mig, var Selfridges x Ganni Lab-pop-up'en i 2024. Vi skabte et omsluttende rum, hvor vi præsenterede Fabrics of the Future- og Recut-kapselkollektionerne. Der var også en personaliseringsstation, hvor besøgende kunne få præget deres items. Designet gjorde stort indtryk, og det var fantastisk at se, hvordan konceptet endelig blev vakt til live, samt at være involveret i den sidste fase af opbygningen.”
Teksten fortsætter under billedet.
Hvilke tendenser har i øjeblikket størst indflydelse på visual merchandising?
“På grund af hastigheden i den digitale udvikling hviler der et stigende pres på de fysiske butikker. Digitale kampagner kan tilpasses langt hurtigere end fysiske butiksrum, hvor ændringer kræver mere tid og flere ressourcer. Desuden handler det ikke længere udelukkende om salg, men også om at skabe en oplevelse, der føles autentisk og nærværende. Det, forbrugerne ser online, og det, de efterfølgende oplever i en butik, skal føles som én sammenhængende fortælling.”
“Jeg forventer, at butikkerne vil satse endnu mere på oplevelser med fleksibelt inventar og displayløsninger, der nemt kan tilpasses forskellige kollektioner og lanceringer. Den fleksibilitet hænger også sammen med bæredygtighed. Genbrug og ansvarlige materialevalg skal tænkes ind i et brief helt fra starten. Det er en konstant balancegang mellem fornyelse og en så lang levetid for materialerne som muligt.”
Teksten fortsætter under billedet.
Hvordan har rollen inden for visual merchandising ændret sig, og hvad forventer du af fremtiden?
“Jeg læste for nylig et interessant indlæg om, hvordan visual merchandisere i stigende grad skal kunne favne det hele. Det kan jeg virkelig nikke genkendende til. Man skal have forstand på salgstallene, KPI'er og performance, men samtidig kunne tænke som en designer eller arkitekt. Også marketing, trends og storytelling spiller en rolle, samtidig med at man har ansvaret for præsentationen og standarderne i butikkerne. Det er en ret bred opgaveportefølje.”
“Jeg har selv erfaret denne udvikling og forventer kun, at den vil tage til. I takt med at AI og optimerede arbejdsprocesser bliver en større del af det daglige arbejde, vil denne brede faglighed sandsynligvis blive en stadig større selvfølge. At være dygtig til visual merchandising alene er ikke længere tilstrækkeligt. Man skal også have en dybere forståelse for retaillandskabet og vide, hvordan de forskellige dele af en organisation hænger sammen.”
Teksten fortsætter under billedet.
Hvilke kompetencer er vigtige for en karriere inden for visual merchandising, og hvilket råd vil du give til nye i faget?
“Kreativitet er vigtigt, ligesom kendskab til trends, visuelle identiteter og storytelling. Men man skal også være struktureret og analytisk. Man arbejder med tidsplaner, salgstal, sortimenter og lagerniveauer. Derudover skal man være en dygtig problemløser. I praksis står man ofte i uventede situationer, såsom forsinkede varer eller budgetbegrænsninger. Man skal kunne omstille sig hurtigt og sikre, at projekterne skrider fremad.”
“Mit råd er først at få praktisk erfaring i butikkerne. Det er vigtigt at forstå, hvordan et butiksmiljø fungerer, og hvordan forbrugerne shopper. Samtidig kan man komme ind i dette fagområde med mange forskellige baggrunde. Det er en givende karriere, fordi ikke to dage er ens. Jeg har altid sat pris på muligheden for at lukke min computer ned en gang imellem, arbejde praktisk, rejse og samarbejde med forskellige teams for at vække en brandoplevelse til live.”
Dette interview er foretaget skriftligt.