Der findes utallige bæredygtighedsinitiativer, men hvem i modeindustrien driver reelt omstillingen – uanset om deres indsats er synlig for offentligheden eller ej? Vi interviewer changemakers, konsulenter, bæredygtighedseksperter og aktivister i modebranchen. Hvad kan vi lære af deres arbejde?

Dr. ir.Natascha van der Velden, uafhængig forsker og konsulent inden for bæredygtig mode og tekstil. Som ekspert kommenterer og analyserer hun jævnligt bæredygtig mode i medierne.

Ph.d., industriel designer, red.

Fashioning Change: Dr. ir. Natascha van der Velden

1. Hvem er du, og hvad er din baggrund og dit ekspertiseområde?

Jeg er Natascha van der Velden, og jeg har hele mit liv været fascineret af tekstiler, tøj og mode. I 1994 dimitterede jeg fra TU Delft med speciale i bæredygtige tekstiler som en af de første, der beskæftigede sig med emnet. Det var ægte pionerarbejde.

Efter min dimission arbejdede jeg femten år i tekstilindustrien. Derefter vendte jeg tilbage til TU Delft for at lave en ph.d.-afhandling om, hvordan modedesignere kan påvirke bæredygtighed. Jeg begyndte at specialisere mig i at beregne miljøpåvirkningen fra forskellige materialer og produktionsmetoder ved hjælp af livscyklusvurderinger (LCA). Siden da har jeg arbejdet på forskningsprojekter, rådgivet virksomheder, skrevet artikler og undervist i bæredygtighed og LCA inden for tekstil.

2. Hvad arbejder du med i øjeblikket?

Jeg arbejder på projekter, der hjælper virksomheder med at måle og forbedre bæredygtighed kvantitativt. For eksempel arbejder jeg tæt sammen med en virksomhed, der er ved at etablere et system til on-demand produktion. Det betyder, at tøj først produceres, når der er efterspørgsel efter det. Det står i skærende kontrast til den gængse praksis i modebranchen, hvor produkter først udvikles og produceres og derefter præsenteres for forbrugeren. Efterspørgselsdrevet produktion er en lovende metode til at modvirke overproduktion og destruktion af usolgt tøj.

Derudover fokuserer jeg på materialeforskning, herunder brugen af genanvendte tekstiler og forarbejdning af tekstilaffald, for yderligere at forbedre produkters bæredygtighed.

3. Hvordan har bæredygtighed udviklet sig siden din ph.d.-afhandling (2016)? Hvilke fremskridt er der sket? Og vil du overhovedet kalde det fremskridt?

Det sidste er et godt spørgsmål. Set fra et perspektiv med efterspørgselsdrevet produktion er det svært at forstå, hvorfor størstedelen af branchen stadig holder fast i masseproduktion og de endeløse prisnedsættelser af varer, der ikke sælger godt.

På den positive side er bæredygtighed kommet på alles radar. Både hos fagfolk i modebranchen og hos studerende på uddannelserne. Den bevidsthed er afgørende: Hvis man ikke ved, hvad der foregår, kan man heller ikke finde løsninger.

På den negative side falder tallene, såsom den samlede miljøpåvirkning, endnu ikke markant. Det skyldes primært, at der produceres mere og mere. Man kan godt gøre produkter mere bæredygtige, men hvis den samlede mængde fortsætter med at stige, forbliver den samlede påvirkning høj. Uden stærke incitamenter eller klar lovgivning vil det ikke ændre sig hurtigt. Desværre er det i en verden med frihandel svært at etablere effektive regler. Og når der endelig er lovgivning på vej, ser man, at lobbyister fra erhvervslivet forsøger at udvande den, som det skete med CSDDD.

At nå klimamålene for 2030 – såsom 55 procent mindre CO₂-udledning i forhold til 1990 – er kompliceret. Sektoren producerer nu så meget mere, at selv en halvering af udledningen pr. produkt ikke er tilstrækkeligt. Det bekymrer mig.

Heldigvis ser jeg også lovende udviklinger: Mange virksomheder investerer i innovation, og der opstår spændende kombinationer af teknologi og håndværk. Men det kræver en langsigtet indsats.

Tekstilsektoren er i øvrigt ikke alene om dette: Mange industrier kæmper med de samme udfordringer.

4. Hvilket budskab eller stof til eftertanke har du til vores læsere?

Forbrugerne forventes at træffe 'de rigtige valg', selvom det er fuldt forståeligt, at de køber på udsalg eller under Black Friday – varerne bliver jo tilbudt til lave priser, og det er ikke ulovligt at købe dem. Jeg mener, at virksomhederne selv skal tage et større ansvar.

Heldigvis bliver det stadig vigtigere, at organisationer har adgang til al produktinformation. Sørg for at have svar på spørgsmål som: Hvor kommer mit produkt fra? Hvilke materialer indeholder det? Hvem fremstiller det? Hvordan og af hvem bliver det brugt? Og hvad kan der ske med det ved slutningen af dets levetid (kan det genbruges eller forarbejdes til nyt tøj)? Ikke kun på grund af den kommende CSRD-rapporteringspligt og det digitale produktpas, men også fordi forbrugerne simpelthen forventer det.

De, der producerer langt væk – ofte for at outsource arbejdskraft, en typisk stor omkostning, til lavtlønslande – har automatisk mindre overblik og kontrol. Jeg tror stærkt på en mere lokal økonomi. Jo kortere og mere håndterbar forsyningskæden er, desto mere kontrol har man. Og det kan endda spare omkostninger.

Jeg rådgiver også altid virksomheder: ‘Gør mindre, men gør det bedre’. Med andre ord: Producér smartere. I dag findes midlerne til det. Digitale systemer gør det muligt at afstemme materialelagre, efterspørgsel og produktion tæt med hinanden, som det ses ved on-demand produktion.

Tag for eksempel whole-garment strikkemaskiner, der kan fremstille et stykke tøj i én arbejdsgang. Det sparer en masse manuelt arbejde – endnu en måde at gøre forsyningskæden kortere og lokal produktion mere realistisk.

5. Hvordan ser du på modebranchens fremtid? Er dit glas halvt fuldt eller halvt tomt?

Mode er et utroligt spændende emne: Alle har en mening om det, fordi det er tæt på folks hverdag. Det sikrer, at bæredygtighed er og bliver på dagsordenen.

Samtidig føler jeg, at der virkelig skal ske en forandring. Jeg har faktisk ventet i tredive år på et stort vendepunkt. Mange initiativer, såsom dem inden for cirkularitet, er værdifulde, men stadig ret små i forhold til, hvad der er nødvendigt: systemforandring.

6. Hvilke initiativer ser du for eksempel?

Tag for eksempel udviklingen inden for genanvendelse: nye halvsyntetiske materialer fremstillet af gamle tekstiler, den eksisterende genanvendelse af uld og den voksende opmærksomhed på genanvendelse af bomuld. Det er skridt i den rigtige retning.

Men der er også mindre gode eksempler. Som for eksempel genanvendt polyester, der i første omgang virkede positivt. En etiket med ‘fremstillet af genanvendt materiale’ ser jo bæredygtig ud, men at bruge plastikflasker til at fremstille polyestertøj er det ikke. Det tog flere år, før den viden blev udbredt.

En LCA for tekstiler viser, at nye, biobaserede eller genanvendte materialer ikke automatisk er mere bæredygtige. Miljøpåvirkningen afhænger af den specifikke anvendelse. For at håndtere materialer smartere er der behov for mere grundforskning i, hvilke materialer der fungerer bedst i hvilken kontekst – noget, der stadig sjældent sker i denne traditionelle sektor.

7. Udover innovation, hvordan ser du på betydningen af samarbejde?

Hvor modebranchen traditionelt har været tilbageholdende med at dele viden eller aktiver, er virksomheder og uddannelsesinstitutioner nu i stigende grad villige til at samarbejde. Det er positivt og vigtigt, for samarbejde giver store fordele: Det fremmer innovation, effektiviserer processer og hjælper med at gøre sektoren mere bæredygtig.

Samarbejde med andre fagdiscipliner bliver også stadig vigtigere. Tænk for eksempel på matematikere, der kan modellere nye teknikker og systemer. Ved at se ud over sit eget fagområde opstår der løsninger, der muliggør en reel, fundamental forandring.

Kilder:
- Interview med Natascha van der Velden den 19. november 2025.
- Til denne artikel er der anvendt AI-værktøjer til transskribering af interviewet og som skriveassistance.

Denne artikel blev oversat til dansk ved hjælp af et AI-værktøj.

FashionUnited bruger AI-sprogteknologi til at give modeprofessionelle over hele verden bredere adgang til nyheder og information. Selvom vi bestræber os på nøjagtighed, er AI-oversættelser i konstant udvikling og er måske endnu ikke fejlfri. For feedback eller spørgsmål vedrørende denne proces, kontakt os venligst på info@fashionunited.com.