Antwerp Fashion Talks: Botter og Klausner om modebranchens udfordringer

I Botanic Sanctuary, et tidligere kloster, der nu er et femstjernet hotel i hjertet af Antwerpen, er modeentusiaster og branchefolk samlet til de årlige Fashion Talks. Lokalet er intimt med sit spidse tag og træbjælker, især når det er så fyldt. Det minder om en hemmelig kirke. Det er passende, da Antwerpen er en slags modekapel og fødestedet for The Antwerp Six.

Efter dem er mange flere talenter udklækket fra de belgiske modeskoler. To af dem er på scenen i dag: Julian Klausner fra Dries Van Noten og Rushemy Botter med sin partner Lisi Herrebrugh fra Botter og G-Star. De taler åbent om frihed, pres og kreativitet i et stort modehus.

Just do it: Botter

Rushemy Botter og Lisi Herrebrugh, den hollandske designduo bag Botter, fortsætter med at bryde ny grund. De fik en flyvende start med deres eget mærke i 2018 og vandt straks store modepriser. Dette blev efterfulgt af posten som kreative direktører hos Nina Ricci og senere for G-Stars Raw Research-linje. Hvad har de to lært af disse hurtige spring?

Parret var i Rushemys mors køkken, da headhunteren ringede. Nina Ricci var en helt anden sag: en mere klassisk stil og en større virksomhed. Lisi: "Pludselig havde man et kæmpe team. Den første uge googlede vi, hvad alles job indebar. Hvad laver en kommunikationsdirektør? Vi ville ikke lade skinne igennem, at vi ikke vidste det. Nu kan vi være ærlige omkring det. Vi anede intet."

Bevidst naive valg

Rushemy beskriver deres accept af rollen hos Ricci som et bevidst naivt valg. Der var ingen frygt for at påtage sig noget stort. Det handlede heller ikke om prestige, siger han: "Mere en følelse af: vi har en fod indenfor. Vi spiller i Champions League. Vi skal til Paris, det var en drøm for os."

Nina Ricci havde brug for de to på grund af deres 'cool factor'. Omvendt krævede Botter-mærket synlighed og finansiering, hvilket var muligt med indtægterne fra deres arbejde i Paris. "Alle de penge, vi tjente, investerede vi i Botter. Planen var, at Botter skulle vokse af sig selv. Men virkeligheden er, at Botter er meget kreativ, Covid-19 ramte, og vi havde brug for mere for at holde det i live og i gang, for at fortsætte vores drøm."

På den første dag hos Nina Ricci ventede en oppustelig enhjørning på Botter-parret - et symbol på den frihed, der ventede dem. Løftet var carte blanche. Det viste sig at være en stor skuffelse; der var meget pres, siger Lisi. "Først mærker man presset fra tallene. Så skal man være fast i sin vision. Efter et par år var det tid til at komme videre."

Denim-novicer

Hos G-Star kom de ind som denim-novicer. Nu lærer de en masse, og det er sjovt: fra hvordan vævningerne er sammensat til den korrekte placering af gylpen. Det hjælper med at ruske op i sådan en virksomhed indefra, siger Rushemy. "Denim-fanatikere ved alt, men ytrer sig sjældent - der er uskrevne regler. Vi stiller spørgsmålene og vil høre de svar, som virksomheden var kommet til at tage for givet."

Botter som mærke var stille i et stykke tid, men en relancering er på vej. "Det bliver for vildt," siger Rushemy. Han er ikke altid så positiv. Der var også perioder, hvor de spurgte hinanden: bliver vi nogensinde inspireret igen? "Nogle gange har vi det begge elendigt, så er vi meget stille. Den, der har det lidt mindre elendigt, må trække den anden op. Vi kæmper denne kamp sammen. Det er virkelig en kamp. Man kæmper for sin overbevisning, for sit design, for at betale huslejen og for sin virksomheds overlevelse."

Ros til Klausner

Store sko at fylde? Klausner går ubesværet i dem. Den helt nye kreative direktør, der efterfulgte Dries Van Noten, bliver modtaget som en superstjerne i Antwerpen. Michelle Obama ønsker også, at han fortsætter på denne måde, indleder moderator Chioma Nnadi fra britiske Vogue. I stedet for at gå med på sin stjernestatus forklarer Klausner roligt, hvordan han kom til sin stilling.

Klausner voksede op i Bruxelles og studerede på La Cambre. Han endte til sidst i Dries van Notens studie i Antwerpen via forbindelser, seks år før sin udnævnelse til kreativ direktør. Han beskriver sin forfremmelse som en omhyggelig, professionel proces. Det var ikke kun Dries' personlige præference; han skulle primært bevise sit værd over for den øverste ledelse.

"At flytte ind på Dries' kontor var et mærkeligt øjeblik for mig. Det føltes stadig som hans kontor; det er et meget specielt sted. Det tog et stykke tid, før jeg følte mig tilpas i det rum.”

Tilpasning

Han lærde af Dries ikke at give op, når tingene går galt, for det sker konstant. "Dries spildte aldrig tid på frustration eller skuffelse, når tingene ikke fungerede eller så anderledes ud end håbet. Han reagerede hurtigt, tilpassede sig hurtigt og brugte modgang til sin fordel. Man skal kunne komme hurtigt tilbage på sporet."

Adspurgt om arkivet, midt i høje forventninger, må Klausner skuffe. Det er et organiseret system, hvor man primært ser en masse sorte dragtposer. Han beskriver det, Dries har skabt på fyrre år, som en balance mellem drøm og virkelighed. Dette er husets varemærke, og Klausner holder sig eksplicit til det.

"Der har altid været meget storytelling og fantasi i huset; men vi har også garderober, der skal fyldes. Målet er at skabe et stykke tøj, der tjener nogen og giver dem glæde eller spænding. Der er intet mere tilfredsstillende, end når nogen bærer tøjet igen og igen, og stadig med den samme hengivenhed årtier senere."

Hvis han skal vælge mellem for vovet eller for sikkert og kommercielt, vælger han det første. "Det er også husets og Antwerpen-designernes ånd: kreativitet skal forblive en prioritet." Det er hans ode til Dries.

Kreativ ping-pong

Til studerende og unge designere råder han: tør at begå fejl og forklar, hvorfor noget tiltaler dig. Dries kaldte det kreativ ping-pong. "For at spille ping-pong godt, skal man kunne forklare sine valg godt.”

På spørgsmålet om, hvad det vil sige at være en belgisk designer, siger han: "Som belgier tager man ikke sig selv for højtideligt fra starten. Der var næsten ingen mode-arv i Antwerpen, så den første bølge af designere, The Antwerp Six, havde alt stadig til gode. Der var ingen vægt fra en bestemt arv eller noget at blive sammenlignet med. Det giver en vis kreativ frihed. Idéen om luksus er heller ikke så nærværende her. Det handler mere om kvalitet og kreativ integritet - noget, der har betydning og er lavet med intention. "

FashionUnited rejste til Antwerpen på invitation fra Flanders District of Creativity.