Tumult omkring Zara og Galliano: 'Dette er et power move fra Inditex'

Én dag efter annonceringen af, at John Galliano indgår et samarbejde med den spanske retailer Zara, strømmer det ind med reaktioner fra branchefolk. At et modeikon, hvis arbejde har defineret haute couture, nu stiller sig bag en af verdens største fast fashion-retailere, rammer en øm nerve i branchen. Hvad er årsagen til dette?

Fra forargelse til forståelse

I en kort erklæring bekræftede Zara tirsdag det toårige kreative samarbejde med Galliano. Han får adgang til mærkets arkiver for at dekonstruere og genoplive tøjstykker fra tidligere kollektioner i en række sæsonbestemte kollektioner. Den første udkommer i september 2026.

Ifølge luksusmodeekspert dr. Hakan Karaosman er aftalen et 'power move' fra Inditex. Eksperten mener, at virksomheden forsøger at udfylde et hul i markedet: produkter, der tilbyder forbrugeren status til en rimelig pris. På LinkedIn forklarer han, hvordan dette hul er opstået: "Luksusmærker ser et fald i impulskøb, fordi yngre generationer finder luksus stadig mindre relevant. De begynder at indse, at det at eje en eller to luksusvarer ikke automatisk betyder, at man tilhører eliten – en illusion, som mærker i årevis har udnyttet via influencer-marketing." Ved at købe en Zara-frakke af Galliano for en brøkdel af en hel løn, kan man alligevel drage fordel af mærkenavnet og designerens kreative identitet.

Den selvstændige designer-konsulent Silvia Pellegrino reagerer skarpt fra Barcelona. "Zara er villig til at betale Galliano for hans navn – men ikke nok. Vi taler i dag primært om profit og strategi og glemmer, at mode grundlæggende handler om noget mere kraftfuldt, noget man ikke kan kontrollere eller fange i et regneark: kreativitet, kunst." Hun sår også tvivl om Zaras egen originalitet: "Er Zara mon så god til tal, fordi de ikke selv skaber noget og kopierer alt fra andre?" Gallianos valg af rollen kalder hun derfor "en sand etisk overraskelse."

Oana Leonte, tidligere marketingdirektør hos Puma, tilføjer til LinkedIn-diskussionen, at Zara overhovedet har et begrænset arkiv at trække på – det meste er inspireret eller kopieret af andre designere. Hvis der er nogen, der kan genoplive døde ting, er det Galliano. Alligevel er det tvivlsomt, om det er nok, hævder hun, fordi succesen afhænger af "lånt betydning" – et omdømme, der stammer fra eksterne samarbejder. For nylig indgik Zara også (kortvarige) collabs med designerne Narciso Rodriguez og Ludovic de Saint Sernin, Steven Meisel, som stod for fotograferingen til Zaras halvtredsårs jubilæum, og Vincent Van Duysen, som designede Zaras nye designbutik i Barcelona. Intet af dette – heller ikke Galliano – er Inditex' eget.

Teksten fortsætter under billedet

Ifølge den svenske mesterskrædder Linda Carlen er det store spørgsmål ikke, hvad Zara får ud af aftalen, men hvad den vil gøre for Gallianos eget omdømme. På LinkedIn analyserer hun hans seneste couture-kollektion for Maison Margiela (SS24), hvormed han symbolsk brød med sin fortid hos Dior, som uanset hans vanvittigt kunstneriske arbejde endte i kontrovers – racistiske og antisemitiske udtalelser førte til, at han måtte forlade modehuset. Ved nu at slå sig sammen med Zara, "giver han haute couture et slag i ansigtet, og det gør han højt og tydeligt."

Fra et forretningsmæssigt perspektiv er der mere forståelse. E-tail-ekspert Elisabetta Borghi beskriver aftalen på LinkedIn som et uundgåeligt skridt, fordi Zaras markedsposition er mere skrøbelig, end årsregnskabet antyder – omsætningen voksede i 2025 med kun én procent. "I de seneste sæsoner har Zara forsøgt at bevæge sig op i det højere segment," skriver hun og peger på mere luksuriøse stoffer, stramme silhuetter og mindre prangende kampagner. "Men inspirationen var for åbenlys. Ralph Lauren-referencer var knap nok skjult. Chanel-koder blev overført til blazere til 49 euro. Selv forbrugere uden baggrundsviden kunne mærke, at der var noget galt." I et direkte, flerårigt samarbejde med en skrædder som Galliano kan Zara måske udvikle sin egen identitet.

Kæden og kunstneren

Med rette blev der i reaktionerne også peget på designersamarbejderne med H&M, en tradition der startede i 2004 med Karl Lagerfeld, dengang kreativ direktør hos Chanel. I rækken fulgte også Stella McCartney (2005), Viktor & Rolf (2006), Rabanne (efterår 2023) og senest Glenn Martens (2025). Ved hver lancering blev kollektionerne udsolgt på få timer. De blev entusiastisk modtaget af medierne. For at fejre tyve år med gæstedesignere udgav H&M endda en begrænset genudgivelse af, hvad der i mellemtiden er blevet samlerobjekter.

At H&M fik mindre kritik, har måske noget med tiden at gøre. I de seneste år er det først blevet tydeligt, at den uophørlige strøm af 'collabs' også kan koste uafhængige mærker dyrt, skrev modekommentator Twinn Brett på sin Substack. Desuden har H&M sit mangeårige omdømme med sig som et "skandinavisk, 'clean', venligt, miljøbevidst og kvalitetsmæssigt mærke", hævder Brett. "H&M er blødere og mere tilgængeligt end det skarpe Zara og dermed attraktivt for et bredere publikum. De er måske verdens bedste marketingfolk og de bedste greenwashere."

Zara-samarbejdet adskiller sig også fra H&M's capsule-kollektioner ved en langsigtet mentalitet, hævder Ana Vareva, ejer af den tyske Fashion Consulting Group. "I modsætning til de korte collabs føles dette strategisk sammenhængende og langvarigt," skriver hun. "Zara har allerede hævet kvaliteten og særpræget i mellemsegmentet i de seneste år – et samarbejde med Galliano vil retfærdiggøre de højere priser, lægge vægt på (kreativt, red.) talent og styrke mærkets positionering."

Galliano: en mand med mange ansigter

John Galliano blev født den 28. november 1960 i Gibraltar og flyttede som seksårig med sine forældre til London. Han færdiggjorde ikke sin skolegang – et forvarsel om hans egensindige karaktertræk som modedesigner og -iværksætter. I stedet tog han en uddannelse i tekstil og fortsatte på det prestigefyldte modeinstitut Central Saint Martins. Fascinationen af historiske kostumer, som han udviklede der, ses i hele hans oeuvre. I 1995 blev Galliano som den første brite udnævnt til chef for et fransk modehus, hos Givenchy; et år senere flyttede LVMH ham til Christian Dior. Hans femten år hos modehuset (1996–2011), med teatralske temaer som egyptiske prinsesser, sigøjnere og showgirls, betragtes som en af de mest ekstravagante perioder i moderne modehistorie.

Det resterende spørgsmål er, om Galliano kan udtrykke sin vision i en virksomhed, der er fundamentalt forskellig fra haute couture eller prêt-à-porter. I sin 42-årige karriere har han gang på gang formået at finde skønheden i støvede mærker og det grimme — sådan ser opgaven fra Marta Ortega Pérez nu også ud.