• Home
  • News
  • Fashion
  • Ny EFA-rapport adresserer behovene i en bæredygtig, retfærdig og kreativ modebranche

Ny EFA-rapport adresserer behovene i en bæredygtig, retfærdig og kreativ modebranche

European Fashion Alliance har udarbejdet 63 anbefalinger, som skal forelægges for EU's myndigheder.
Fashion
AI-genereret billede til illustration. Billede: FashionUnited
By Simone Preuss

loading...

Automated translation

Læs originalen de or it nl pl tr
Scroll down to read more

European Fashion Alliance (EFA), et europæisk netværk af nationale modeorganisationer og -institutioner, har i dag, torsdag, offentliggjort en brancherapport om behovene i den europæiske kreative modebranche i 2025 ('On the Needs of the European Creativity-Driven Fashion Industry 2025'). Rapporten er baseret på en omfattende undersøgelse blandt 26 EFA-medlemmer med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Resultaterne fra den tidligere offentliggjorte undersøgelse 'Status of European Fashion' er også blevet inddraget.

”Hvis Europa skal indtage en global førerposition, må vi styrke de kreative kræfter, der former fremtiden. Denne rapport udstikker retningen for denne støtte og viser tydeligt, hvor der er behov for målrettede investeringer, politisk harmonisering og strukturelle forbedringer,” kommenterer Scott Lipinski, CEO for Fashion Council Germany og formand for European Fashion Alliance, i en pressemeddelelse.

Rapporten identificerer syv kerneområder, der kræver systemisk støtte for at sikre, at Europa forbliver en global leder inden for bæredygtig og kreativ mode. Til dette formål er der udarbejdet 63 anbefalinger, som skal forelægges for EU's myndigheder. De syv kerneområder er: bæredygtighed, innovation, uddannelse, kommunikation og distribution, ansvarligt forbrug, systemisk støtte til den kreative modebranche og styrkelse af hele værdikæden. FashionUnited har opsummeret hovedpunkterne og anbefalingerne for hvert kerneområde.

1. Bæredygtighed og sourcing

Selvom 88 procent af branchens aktører investerer i bæredygtighed, mangler 59 procent af virksomhederne de nødvendige værktøjer til at implementere best practice. Blandt de barrierer, som SMV'er står over for, er de høje omkostninger til 'bæredygtige' materialer, et uoverskueligt landskab af upålidelige certificeringsmærker og mangel på data om tilgængelige leverandører.

Rapporten anbefaler derfor en revision af momsdirektivet for at muliggøre reducerede satser for certificerede bæredygtige materialer. Derudover anbefales udviklingen af en central EU-platform med en liste over certificerede leverandører af bæredygtige materialer for at forkorte forsyningskæderne. Tildeling af vouchers eller økonomisk støtte til SMV'er for at opnå adgang til dyre bæredygtighedscertificeringer fremhæves også.

2. Innovation og teknologi

Innovation i modebranchen betragtes som et tveægget sværd: en nødvendighed for gennemsigtighed (sporbarhed), men en trussel mod immateriel kreativ knowhow. Blandt de nuværende mangler er, at 75 procent af de adspurgte virksomheder i øjeblikket ikke anvender innovative løsninger til at sikre produktsporbarhed.

Rapporten foreslår derfor tilskud til SMV'er til implementering af livscyklusvurderingsværktøjer (LCA), blockchain og det digitale produktpas (DPP). Ligeledes foreslås finansiering af AI-baserede IP-overvågningsværktøjer til at opdage og fjerne forfalskede varer i realtid. Indførelsen af modespecifikke F&U-skattefradrag eller særlige finansieringsordninger ville også være hensigtsmæssig.

3. Uddannelse og kompetencer

Sektoren står over for en kritisk mangel på produktionskompetencer og et vidensunderskud vedrørende komplekse nye EU-regler. Her viser sig et reguleringsmæssigt hul: Kun 52 procent af de adspurgte er bekendt med Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR), en hjørnesten i den kommende tekstillovgivning.

Rapporten anbefaler derfor lanceringen af EU-dækkende kampagner for at fremme karrierer inden for produktion og traditionelt håndværk, samt etablering af grænseoverskridende mobilitet i 'Erasmus-stil' specifikt for lærlinge i tekniske modefag. Den nævner også udviklingen af en simpel tjekliste for overholdelse af lovgivning og en køreplan for SMV'er.

4. Kommunikation og distribution

Rapporten konstaterer betydelige forskelle i støtten mellem medlemslandene, især mellem Vest- og Østeuropa. Blandt markedsudfordringerne er, at mange mærker af bæredygtighedshensyn vælger at forblive små og lokale, men de har brug for bedre digital synlighed for at kunne konkurrere med 'ultra-fast fashion'.

Blandt de vigtigste anbefalinger er derfor tilskud til digitalisering, herunder udvikling af websites og uddannelse i bæredygtig e-handel. Der foreslås også tilskud til mærker fra mindre markeder for at deltage i internationale modemesser og showrooms.

5. Ansvarligt forbrug

Rapporten understreger, at en ændring i forbrugeradfærden er afgørende for at støtte kreative mærker. Med hensyn til forbrugernes opfattelse mener 66 procent af de adspurgte, at modebranchens offentlige image i øjeblikket er overvejende negativt eller negativt.

Etableringen af et EU-mærke 'Made in Europe' foreslås derfor for produkter, hvor design, håndværk og produktion foregår i EU.

Indførelsen af 'reparationsbonus'-ordninger på EU-niveau for at reducere omkostningerne til tøjreparationer for forbrugerne betragtes også som hensigtsmæssig. Endelig nævnes finansiering af forskning til vurdering af 'ekstrinsisk holdbarhed' (dvs. den følelsesmæssige tilknytning til tøj) og social mærkning.

6. Systemisk støtte og værdikæde

EFA opfordrer til, at mode behandles med samme kulturelle og regulatoriske fleksibilitet som andre sektorer, såsom musik eller teater.

Som et strategisk initiativ foreslås en 'European Fashion Hub', en central digital platform, der skal tilbyde regulatorisk rådgivning, værktøjskasser og netværksmuligheder for alle kreative mærker.

I henhold til de minimis-reglerne bør den kreative modebranche desuden inkluderes i de kulturelle undtagelser i den generelle gruppefritagelsesforordning (GBER) for at muliggøre et højere niveau af offentlig støtte. Inden for rammerne af finansiel inklusion bør der indføres lavrentelån og mikrofinansiering specifikt for små, EU-baserede producenter.

7. Styrkelse af hele værdikæden

Rapporten argumenterer for, at det er afgørende at styrke det økosystem, som kreative modevirksomheder opererer i, for at understøtte dette systemiske perspektiv. Dette omfatter at lette adgangen til ansvarlige materialer for små producenter, bevare og modernisere håndværksmæssig og produktionsteknisk knowhow i hele Europa samt fremme mere gennemsigtige, sporbare og retfærdige forsyningskæder – både inden for EU og gennem partnerskaber med pålidelige leverandører fra tredjelande. Ved at styrke hvert led i værdikæden kan EU skabe forudsætningerne for en mere konkurrencedygtig, cirkulær og kulturelt mangfoldig økonomi.

”For nye designtalenter og uafhængige mærker viser denne rapport tydeligt, hvad der er nødvendigt for en bæredygtig karriere i den europæiske modebranche. At fremme unge talenter gennem målrettede initiativer, lettilgængelig finansiering og fair rammevilkår er kernen i Austrian Fashion Associations arbejde, og denne rapport bekræfter denne mission med stor vægt. Samtidig kræver opnåelsen af disse mål et klart og vedvarende engagement fra politiske beslutningstagere på europæisk og nationalt niveau for at omsætte rapportens anbefalinger til effektive rammer og langsigtede støttestrukturer for modebranchen,” opsummerer Camille Boyer, formand for Austrian Fashion Association.

Læs mere om rapporten på European Fashion Alliances hjemmeside.

Denne artikel blev oversat til dansk ved hjælp af et AI-værktøj.

FashionUnited bruger AI-sprogteknologi til at give modeprofessionelle over hele verden bredere adgang til nyheder og information. Selvom vi bestræber os på nøjagtighed, er AI-oversættelser i konstant udvikling og er måske endnu ikke fejlfri. For feedback eller spørgsmål vedrørende denne proces, kontakt os venligst på info@fashionunited.com.

EU
European Fashion Alliance