Damien Pommeret diskuterer ændringer i adgangskravene til International Woolmark Prize

I forbindelse med den officielle åbning for ansøgninger til 2028-udgaven af International Woolmark Prize (IWP) rusker den prestigefyldte konkurrence op i sine egne regler. For første gang i syv årtier er prisen ikke længere udelukkende forbeholdt grundlæggere af uafhængige mærker. Den er nu åben for designere, der arbejder i etablerede modehuse.

Damien Pommeret, regional direktør for Vesteuropa hos Woolmark, forklarer årsagerne til dette strategiske skift til FashionUnited. Han analyserer også de økonomiske forandringer, der påvirker unge designere og markedet for merinould.

IWP er uden tvivl en af de mest legendariske platforme i den globale modeverden. I over halvfjerds år har denne konkurrence, dedikeret til innovation med australsk merinould, fremmet de største navne i couturens historie. Blandt dem er Karl Lagerfeld, Yves Saint Laurent og Valentino Garavani, samt store nutidige personligheder som Rahul Mishra og Gabriela Hearst.

I denne nye cyklus, hvor finalen finder sted i 2028, udvikler Woolmark-organisationen sine adgangskrav. Finalisterne vil hver modtage et legat på 60.000 australske dollars til at designe en capsule-kollektion. Derefter vil de konkurrere om hovedpræmien på 300.000 australske dollars. Finalisterne vil nu blive udvalgt blandt både uafhængige mærker og talenter, der arbejder bag kulisserne i branchens designstudier.

I åbner nu prisen for designere, der ikke nødvendigvis har grundlagt deres eget mærke. Er det et tegn på, at modellen med den uafhængige designer er blevet økonomisk vanskeligere? Hvad observerer I i dag i unge talenters karriereveje?

Damien Pommeret: Udviklingen af vores adgangskrav afspejler primært udviklingen i modebranchen. Designeres karriereveje er meget mere forskelligartede i dag end for få år siden. Talent opstår både fra uafhængige mærker og fra designstudierne i etablerede modehuse, hvor de udvikler ekspertise på højt niveau og en kreativ vision.

Med denne nye udgave ønskede vi at sikre, at IWP fortsat belønner de største talenter, uanset deres arbejdsmiljø. Vores ambition har aldrig været at fremhæve en bestemt iværksættermodel. I stedet sigter vi mod at anerkende designere, der er i stand til at rykke grænserne for design og innovation, og som kan demonstrere merinouldens potentiale til at forme fremtidens mode.

Vi er selvfølgelig bevidste om, at unge designere i dag opererer i en mere krævende økonomisk kontekst. Det er netop derfor, IWP er meget mere end en konkurrence. Det er et omfattende udviklingsprogram. Det kombinerer økonomisk støtte, mentorskab, teknisk ekspertise, adgang til et internationalt netværk og global synlighed for at yde langsigtet støtte til designere på deres rejse.

Woolmark Prize har opdaget Karl Lagerfeld, Yves Saint Laurent og Gabriela Hearst. Hvordan måler I i dag konkret prisens indflydelse på vindernes karrierer? Har I data om deres kommercielle udvikling fem eller ti år efter deres sejr?

Damien Pommeret: Arven efter IWP er enestående, og dens indflydelse måles primært på karrierevejene for de designere, den støtter. Ud over det økonomiske legat tilbyder prisen international synlighed og anerkendelse fra indkøbere, medier og modehuse. Den giver også privilegeret adgang til et globalt netværk af eksperter og branchefolk.

De seneste resultater illustrerer denne dynamik. Siden sidste udgave er vinderen Duran Lantink blevet udnævnt til kreativ direktør for Jean Paul Gaultier. To finalister har også sikret sig store roller: Meryll Rogge har overtaget som kreativ direktør for Marni, mens Rachel Scott, grundlægger af Diotima, er blevet udnævnt til kreativ direktør for Proenza Schouler. Disse udnævnelser viser IWP's evne til at identificere de designere, der allerede former den næste generation inden for mode.

Hver designer følger derefter sin egen vej, men IWP fungerer som en sand karriereaccelerator. Den giver anerkendelse i branchen og adgang til et globalt netværk af eksperter, producenter, indkøbere og medier. For mange af vores tidligere finalister og vindere er disse forbindelser, troværdighed og de deraf følgende muligheder den sande arv efter prisen.

Ud over kreativitet, ser vi så et reelt økonomisk comeback for uld? Ændrer nye lovkrav, søgen efter sporbarhed og en kritisk holdning til syntetiske fibre reelt mærkernes efterspørgsel, eller handler det stadig primært om image?

Damien Pommeret: Vi observerer et fundamentalt skift. Mærker leder ikke længere kun efter kreative eller førsteklasses materialer. De forventer nu fibre, der kan imødekomme voksende krav til ydeevne, sporbarhed, bæredygtighed og overholdelse af lovgivning.

I denne sammenhæng imødekommer merinould flere strategiske udfordringer. Det giver mærker mulighed for at reducere deres afhængighed af syntetiske fibre ved at bruge et naturligt, fornybart og bionedbrydeligt alternativ. Det tilbyder også anerkendt teknisk ydeevne med hensyn til komfort, åndbarhed, holdbarhed og alsidighed.

Ud over sine iboende kvaliteter kan uld også spille en positiv rolle for naturen, når det produceres ved hjælp af ansvarlige landbrugsmetoder. Bevarelse af jord, biodiversitet og økosystemer er et centralt anliggende for mange landmænd. Dette skyldes, at græsgangenes sundhed direkte påvirker flokkenes sundhed og fibrenes kvalitet. Denne tilgang illustrerer potentialet for naturlige fibre til at være en del af en mere regenerativ vision for mode.

IWP's rolle er netop at bevise, at merinould ikke kun er et ansvarligt materiale, men også en formidabel drivkraft for innovation. Designere bruger det i dag i skræddersyning, strik, tekniske tekstiler og eksperimentelle udviklinger. Dette beviser, at det opfylder branchens kreative, miljømæssige og økonomiske forventninger. Dets comeback rækker langt ud over blot imagepleje; det er en del af en strukturel transformation i mærkernes materialevalg.