Techtextil og Techprocess 2026: Mellem innovationskraft og eksekveringspres
De to messer, Techtextil og Texprocess, demonstrerede i sidste uge i Frankfurt am Main den store innovationskraft, der findes i tekstilbranchen. Omkring 1.700 udstillere fra over 100 lande præsenterede nye løsninger inden for performance-tekstiler og deres forarbejdning. Samtidig blev det i mange samtaler tydeligt: Der er mange gode idéer – udfordringen ligger primært i at implementere dem i industriel skala.
Mere end 36.000 besøgende fra 112 lande benyttede messerne til at informere sig om aktuelle udviklinger og diskutere branchens situation. Her var der også fokus på de mærkbare byrder fra geopolitisk usikkerhed, forstyrrede forsyningskæder, høje energi- og råvarepriser samt stigende regulatoriske krav. "De volatile markedsudviklinger ændrer forretningsmodeller varigt," siger Detlef Braun, administrerende direktør for Messe Frankfurt. "Konnektivitet, fleksibilitet og hastighed er i dette miljø centrale succesfaktorer. På Techtextil og Texprocess samles de relevante aktører for hurtigere at omsætte idéer til applikationer."
Genanvendelsesinnovationer og reduceret afhængighed af fossile råstoffer
Mens bæredygtighed var et klart omdrejningspunkt for mange innovationer ved den seneste messe for to år siden, viste dette års messe, at emnet fortsat optager branchen stærkt – omend mindre højlydt og ikke som den eneste drivkraft.
Et eksempel herpå er temaet "Nature Performance", hvor der på messen blev præsenteret naturlige og biobaserede alternativer til klassiske kemofibre. Fokus var på materialer, der kombinerer bæredygtighed med høj ydeevne, samtidig med at de reducerer CO₂-udledning og er genanvendelige. For eksempel præsenterede sytrådsspecialisten Amann den første sytråd af cellulose – uden polyesterkerne, og Oceansafe fremviste et højtydende polymer baseret på biobaserede og genanvendte råstoffer, som kan skaleres til industriel brug.
Den amerikanske fiber- og teknologileverandør The Lycra Company satser også i stigende grad på biobaserede fiberandele og arbejder samtidig på genanvendelsesløsninger. "Førhen troede man, at Lycra-stoffer ikke kunne genanvendes – men det er ikke korrekt. Det er et spørgsmål om teknologi," siger Arnaud Ruffin, Vice President Brands & Retail Business hos The Lycra Company. I dag er det muligt at adskille blandingsfibre med Lycra i deres oprindelige komponenter, såsom polyamid og Lycra. For at videreudvikle disse teknologier blev der i december indledt et samarbejde mellem RadiciGroup – via forskningsafdelingen Radici InNova –, lingeriproducenten Triumph og The Lycra Company. Målet er at genanvende produktionsrester og teste processerne under reelle forhold. Parallelt hermed arbejdes der allerede på løsninger til genanvendelse af post-consumer-affald, forklarer Ruffin.
Også inden for finish og behandlinger bevæger udviklingen sig mod biobaserede råmaterialer, som det ses hos den tyske tekstilkemispecialist Rudolf. Virksomheden har udviklet en biobaseret finish, der har termoregulerende egenskaber og forhindrer varmeophobning. Vandafvisende behandlinger fri for per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) er ligeledes fortsat et vigtigt emne i branchen. Så sent som i januar i år testede Greenpeace i Østrig jakker fra C&A positive for forskellige "evighedskemikalier" og offentliggjorde overskridelsen af grænseværdier. Der testes nu betydeligt mere, siger Alexander Hanel fra Rudolf, men netop med PFAS er problemet, at disse stoffer nu kan påvises overalt på grund af krydskontaminering. "Det er efterhånden svært ikke at finde dem," siger Hanel. Et generelt forbud mod PFAS i beklædningsindustrien har været diskuteret i flere år. I Frankrig, Danmark, Norge og flere amerikanske delstater findes der allerede vidtrækkende restriktioner. Rudolf har tilbudt PFAS-fri behandlinger siden 2004.
Bæredygtighed består – men under nye præmisser
Bæredygtighed er fortsat et vigtigt fokus, men med et mærkbart perspektivskifte. For blot få år siden var hovedformålet med den europæiske Green Deal at gøre tekstilindustrien mere bæredygtig og klimavenlig. Denne vision består, men suppleres i stigende grad af et andet centralt spørgsmål: Hvordan kan den økologiske omstilling forenes med industriel konkurrenceevne i Europa? På baggrund af globale kriser, forstyrrede forsyningskæder og voksende geopolitiske spændinger er det politiske fokus i Bruxelles blevet markant udvidet, forklarer Dirk Vantyghem fra den europæiske tekstil- og beklædningssammenslutning Euratex. Green Deal er i dag blevet til en "Clean Industrial Deal", hvor konkurrenceevne, forsyningssikkerhed og strategisk autonomi er kommet mere i centrum.
"De seneste år har overvældet mange virksomheder," siger Vantyghem. "Der har været for mange nye regler, især for små og mellemstore virksomheder. Nu skal tempoet sænkes." De høje EU-standarder og compliance-krav vil fortsat gælde, men fremover skal de håndhæves mere konsekvent over for alle virksomheder, der sælger i Europa – ikke kun dem, der producerer her. Dermed kommer især store internationale fast fashion-aktører stærkere i reguleringens søgelys.
Samtidig planlægger EU en tættere og mere centraliseret kontrol gennem en fælles toldmyndighed for at forbedre håndhævelsen af reglerne. Offentlige indkøb skal også i højere grad anvendes til at styrke europæiske virksomheder og fremme investeringer i den hjemlige industri. Som supplement hertil satser EU i stigende grad på nye internationale partnerskaber for at reducere eksisterende afhængigheder – for eksempel af Kina eller USA.
Automatisering og AI: Store løfter, svær virkelighed
Automatisering og videreudvikling af produktionen har i årevis spillet en central rolle i tekstilindustrien – og blev særligt håndgribelig på messen. Symaskineproducenter som Dürkopp Adler fremviste deres nyeste syautomater, mens maskinbyggere præsenterede koncepter, der muliggør fuldautomatisk fremstilling af simple produkter som nøglebånd eller lignende standardvarer. Ligeledes kan en AI-drevet stofinspektion fra Laboratory for Artificial Intelligence in Design i Hong Kong identificere fejl på tekstile overflader mere pålideligt og hurtigere end det menneskelige øje.
AI, robotteknologi og sensorik betragtes samlet set som centrale drivkræfter for næste produktionsniveau, selvom implementeringen stadig halter. "Robotter kan allerede forstå tekstiler, men industrien kan endnu ikke," sagde Massoud Sattari Torki fra ITA Group, og henviste dermed mindre til de enkelte trin, robotter kan udføre, og mere til digitaliseringen og automatiseringen af hele processer. Tekstiler er meget variable, hvorfor klassisk automatisering når sine grænser. Derfor er der behov for lukkede kontrolsystemer, hvor sensorik og bevægelse spiller tæt sammen. Samtidig bremser fragmenterede data, manglende integration og høje omkostninger skaleringen. "For mange løsninger sidder fast på pilotstadiet," sagde Torki og efterlyste flere implementeringer i den virkelige verden. Det handler ikke om at erstatte arbejdskraft, men om at supplere den, også på grund af den stigende mangel på faglært arbejdskraft.
Produktudvikling kan også digitaliseres og gøres mere effektiv ved hjælp af 3D-simulering og kunstig intelligens. "AI er messens vigtigste emne," mener Hans-Peter Hiemer fra 3D-softwarespecialisten Assyst. "I Europa er virksomhederne først lige begyndt at beskæftige sig med AI. Asien er to år foran os." Assyst er derfor begyndt at træne en AI i modesprog. Dette skal ikke kun løse kommunikationsproblemer; en AI, der forstår modebegreber, kan hurtigere analysere kollektioner, strukturere trends eller generere designidéer, uden at alt skal oversættes til tekniske parametre. Det accelererer processer som prototyping og udvikling af varianter.
Andre innovationer inden for robotteknologi og automatisering omfatter robotsystemer, der kan gribe og stable stoflag enten ved hjælp af luftstrøm eller ved målrettet frysning. Luftstrømsløsningen fra Robotextile anvendes allerede hos C&A og Vaude, siger meddirektør Michael Müller. "Faldende robotpriser, mangel på arbejdskraft og nearshoring driver automatiseringen fremad," er han overbevist om.
Militæret som vækstmarked: Efterspørgslen på beskyttelse og oprindelse stiger
En klar tendens på Techtextil og Texprocess var den voksende betydning af militær- og sikkerhedssegmentet for tekstilindustrien. At der i øjeblikket investeres kraftigt i dette område, var mærkbart på mange stande. Samtidig udviskes grænserne mellem klassisk workwear, outdoor og militære anvendelser i stigende grad.
"Workwear og i stigende grad også militærsektoren er i kraftig vækst," siger Michael Pümpel fra den østrigske stofproducent Getzner Textil, som blandt andet udvikler materialer til skudsikre veste og infrarød camouflage. Produktionsstedet vinder også i betydning: "De nationale hære prioriterer naturligvis sikkerhedsaspektet først, men det bliver stadig vigtigere, hvor produkterne fremstilles, og om forsyningskæderne er troværdige." Mange kunder fravælger i stigende grad indkøb i Kina og søger målrettet efter europæiske leverandører.
Dette ses også hos underleverandører: Selv knap-producenten Prym henvender sig nu målrettet til militæret som kundesegment og iscenesætter sig på messen i et military-look.
På denne baggrund får "Made in EU" en ny dimension. Hvor begrebet længe primært stod for bæredygtighed, træder aspekter som sikkerhed, pålidelighed og strategisk uafhængighed i dag i stigende grad i forgrunden. Efterspørgslen efter regionale produktionsstrukturer vokser tilsvarende – hvilket EU's regelsæt nu også hurtigt vil reagere på.
Denne artikel blev oversat til dansk ved hjælp af et AI-værktøj.
FashionUnited bruger AI-sprogteknologi til at give modeprofessionelle over hele verden bredere adgang til nyheder og information. Selvom vi bestræber os på nøjagtighed, er AI-oversættelser i konstant udvikling og er måske endnu ikke fejlfri. For feedback eller spørgsmål vedrørende denne proces, kontakt os venligst på info@fashionunited.com.