Udsigter for forbrugeradfærd i 2027: AI, det menneskelige aspekt og værdi for pengene

Kunstig intelligens (AI) forandrer måden, hvorpå forbrugere finder og køber mode, mens analyser samtidig viser, at de i stigende grad værdsætter følelser, glæde og menneskelig kontakt. Dette spændingsfelt går igen i nyere forbrugeranalyser fra McKinsey & Company, ICSC, WGSN, Fashion by Informa og trendbureauet L'Agence Pulse, og det vil forme måden, hvorpå modebrands og detailhandlere sælger i 2027.

Et studie fra ICSC og McKinsey & Company, baseret på en rundspørge blandt mere end 3.000 amerikanske forbrugere, peger på den accelererende brug af AI i købsrejsen som en af de primære drivkræfter bag detailhandlens forandring. Det mest markante skift er 'agentic AI': AI-agenter, der selvstændigt kan undersøge produkter og gennemføre køb på vegne af kunden. McKinsey vurderer, at denne form for handel kan generere op til 1 billion amerikanske dollars i B2C-detailomsætning i USA inden 2030. Mange virksomheder er dog endnu ikke rustet til udviklingen: Ud af 50 adspurgte topledere havde 45 overvejet et værktøj til AI-drevet handel, men færre end fem havde en strategi forankret i bestyrelsen.

Læs også: GEO forklaret: Sådan bliver modebrands synlige i AI-søgninger

Samtidig argumenterer WGSN – der døbte 2026 året for den "store udmattelse" – i sin rapport 'Future Consumer 2027' for, at følelser er blevet den centrale drivkraft for forbrugeradfærd siden pandemien. Rapporten henviser til et studie fra Harvard Business Review, som viser, at kunder med en stærk følelsesmæssig tilknytning er 52 procent mere værdifulde for en virksomhed. Blandt de følelser, som WGSN forudser vil præge 2027, er 'Strategic Joy' (strategisk glæde), der kombinerer glæde med et dybere formål. Ifølge Criteo ønsker 54 procent af forbrugerne at opleve glæde, når de handler online. En anden tendens er 'Suspicious Optimism' (skeptisk optimisme), som beskriver forbrugere, der er fascinerede af teknologi – især AI – men samtidig forholder sig kritisk til den.

Forbrugerne ønsker at genoprette forbindelsen til det, der gør os menneskelige: uperfekthed, følelser og sanser. Eric Miternique, stifter af det parisiske trendbureau L'Agence Pulse, udtalte til FashionUnited, at tilbagevenden til autenticitet er den altoverskyggende forbrugertrend for 2027. "Autenticitet vinder frem på bekostning af digital kunstighed," bemærker eksperten. Midt i en strøm af deepfakes og overpolerede billeder har AI paradoksalt nok genskabt værdien af det uperfekte, mens godt håndværk og håndlavede produkter i stigende grad foretrækkes. "Brands er nødt til at være mere opmærksomme på de menneskelige aftryk, da disse nu er afgørende for forbrugernes tillid," siger Miternique. I praksis betyder det, at håndværket skal gøres synligt og verificerbart: Man skal vise værkstedet, håndværkeren bag produktet samt design- og fremstillingsprocessen, kombineret med mindre retouchering og en bredere repræsentation af naturlige kropstyper. "For detailhandlere vækkes det menneskelige element til live i butikken gennem nærværende rådgivere og personlig kundeservice i modsætning til virtuelle chatbots," forklarer han. Brands kan også drage fordel af at kommunikere åbent om, hvor de anvender og ikke anvender AI, i takt med at forbrugerne får stadigt sværere ved at skelne AI-genereret indhold fra menneskeskabt indhold.

WGSN rapporterer, at 70 procent af forbrugerne på verdensplan ønsker at være en del af noget større, og udpeger 'brand communities' som nøgleordet for 2027. Miternique råder brands til at opbygge fællesskaber omkring fælles interesser frem for udelukkende produkter – eksempelvis gennem en løbeklub, en sy-workshop eller et tøjbytte-arrangement. Loyalitetsprogrammer kan med fordel belønne deltagelse i arrangementer frem for blot forbrug, hvor antallet af tilbagevendende deltagere bliver en vigtig KPI på linje med den gennemsnitlige kurvstørrelse.

Glæde fuldender billedet. "Humor og glæde tegner sig således som centrale drivkræfter for engagement og loyalitet på lige fod med pris og kvalitet," siger Miternique. For modebrands ligger den mest umiddelbare løsning i små, tilgængelige køb, der løfter humøret – såsom en accessory, et stykke strik eller et par farverige strømper – understøttet af klare farver, legesyge prints og indbydende emballage. "For detailhandlere er det atmosfæren i butikken, der trækker det store læs: farverige vinduesudstillinger, en varm velkomst og festlige events." Særligt i tider med økonomisk usikkerhed kan 'forkælelsesshopping' fungere som et humørboost, konkluderer stifteren af L'Agence Pulse. Tankegangen trækker tråde til det såkaldte læbestift-indeks: I svære tider udskyder forbrugerne større investeringer, men forkæler stadig sig selv med hverdagsluksus i mindre skala.

Prissætning og forbrug

Rapporten 2026 US Fashion Consumer Outlook fra Fashion by Informa, der bygger på en undersøgelse blandt mere end 1.000 amerikanske forbrugere, viser, at 66 procent prioriterer værdi for pengene højest, sammenlignet med blot 10 procent, der går efter de nyeste trends. Kunderne vurderer værdi ud fra holdbarhed, kvalitet og brandets attraktivitet, mens konstante, brede rabatter faktisk kan udhule denne opfattelse. Modebranchen må desuden kæmpe om sin andel af budgettet og indtager kun en fjerdeplads inden for diskretionært forbrug, overgået af restaurantbesøg, rejser og fitness. "Nutidens forbrugere går til deres modeforbrug med omtanke frem for impulsivitet," udtaler Greg Kerwin, Senior Vice President hos Fashion by Informa.

Toldsatser skaber yderligere pres. De amerikanske modepriser kan stige med op til 17 procent, og 92 procent af respondenterne forventer at ændre deres indkøbsvaner – enten ved at udskyde køb, skære ned eller søge mod off-price-segmentet. Pasform er fortsat den største barriere, hvilket påpeges af 64 procent, og det betaler sig at løse denne udfordring: Efter at have implementeret Virtusizes virtuelle prøverum og størrelsesguide i Japan oplevede Under Armour et fald i størrelsesrelaterede returneringer på 27 procent sammenlignet med året før.

Prisen vejer også tungere end leveringshastigheden. ICSC's Cost of Convenience-undersøgelse blandt 1.000 amerikanske forbrugere viste, at 90 procent gerne accepterer længere leveringstid mod til gengæld at opnå en besparelse, og 70 procent har forladt en online indkøbskurv på grund af fragtomkostninger. Yngre forbrugere udgør dog en undtagelse: 78 procent af millennials og 74 procent af Gen Z er villige til at betale ekstra for hurtigere levering, sammenlignet med 32 procent af Baby Boomers. Gennemsigtighed gør en forskel, idet 71 procent ville være mere tilbøjelige til at acceptere returgebyrer, hvis disse blev oplyst tydeligt på forhånd.

Den fysiske butiks rolle

For de fysiske butikker peger disse tendenser i retning af en mere skarpskåren profil. ICSC fandt frem til, at 63 procent af forbrugerne værdsætter fysiske butikker for den øjeblikkelige adgang til varerne, og 61 procent for muligheden for at se eller prøve produkterne før køb. Studiet fra ICSC og McKinsey forventer, at butiksbesøg bliver mindre hyppige, men mere målrettede, da kunderne ankommer efter allerede at have lavet deres forarbejde ved hjælp af AI. "AI overflødiggør ikke den fysiske butik - den hæver barren for, hvad butikken skal levere," siger Colleen Baum, Senior Partner hos McKinsey & Company. Rapporten anbefaler detailhandlere at indrette hver enkelt butik med fokus på enten bekvemmelighed eller inspiration, hvor personalet fungerer som betroede rådgivere understøttet af AI-baserede clienteling-værktøjer. Mere end 40 procent af respondenterne fra Gen Z og millennial-generationen angav, at oplevelsesbaseret detailhandel gør dem mere tilbøjelige til at handle hos en forhandler.

Butikken kan også imødekomme behovet for et tilhørsforhold. Med henvisning til VML’s rapport 'The Future 100: 2026' bemærker Miternique, at 87 procent af forbrugerne værdsætter oplevelser, der skaber menneskelige relationer. "For detailhandlere bliver butikken et mødested," siger Miternique og peger på i-Run, som arrangerer fælles løbeture og produkttestdage og i september var vært for en Adidas-turné i fem byer, samt på Sézanes seks måneder lange pop-up-butik i Paris.

Blikket rettet mod 2028

Ser man længere frem, har WGSN identificeret trenden Joyful Audacity (glædesfyldt dristighed), som ifølge analyseinstituttet vil definere 2028. I stedet for at sælge en færdigpakket lykkefølelse til forbrugerne, giver brands dem redskaberne til at skabe den selv, forklarer Laura Saunter, Head of Retail Forecasting hos WGSN, til FashionUnited. En del af dette handler om kontrol: gennemskuelig prissætning, intuitiv butiksindretning, fleksible leveringsmuligheder og ukomplicerede returneringer. I de fysiske butikker peger hun på mindre tiltag som legesyge prøverum og co-creation-koncepter i form af stationer til personlig tilpasning samt reparations- og redesign-services. Eksempler herpå tæller Re.Uniqlo Studio, der kombinerer reparation, upcycling og tilpasning, samt Knees Up i London-bydelen Hackney, der fungerer som løbeklubhus, café og butik i ét - og dermed taler direkte ind i behovet for nærvær og fællesskab. Generativ AI kan fungere som en kreativ medspiller, så længe kunden forbliver den skabende kraft. “Den kommercielle mulighed ligger i at gøre glæden gentagelig frem for blot spektakulær,” siger Saunter.

Teksten fortsætter under billedet

Re.Uniqlo Studio i Berlin. Kreditering: Foto: Uniqlo

For modebrands, topledere og detailhandlere kræver 2027 en dobbelt indsats: at anvende AI, hvor det gør købsoplevelsen mere gnidningsfri, og samtidig tilbyde tydelig værdi for pengene samt den menneskelige relation, som teknologien ikke kan erstatte.

Pop-up-åbning Sézane i Paris (sept. 2026) Kreditering: Sézane
Pop-up-åbning Paris Sézane (sept. 2026) Kreditering: Sézane

Denne prognose for 2027 er baseret på WGSN's Future Consumer 2027-analyse, Fashion by Informas 2026 US Fashion Consumer Outlook, studier fra ICSC og McKinsey & Company samt artikler publiceret på FashionUnited. Teksten er udarbejdet ved hjælp af AI.

Kilder:


ELLER FORTSÆT MED
2027
Consumer behaviour
Consumers
Consumer Trends
Outlook