Reparation af tøj vinder frem – men er det et reelt skifte i branchen?

Fokus på tøjreparation og tekstilpleje er i vækst. Forbrugerne viser en stigende interesse for, hvad deres tøj er lavet af, hvor længe det holder, og hvordan de bedst passer på det. Også modebrands har fået øjnene op for reparation. I løbet af første halvår af 2026 lancerede brands og detailhandlere som Salomon, Kiabi og Next egne reparationsprogrammer, mens United Repair Centre, en af Europas største udbydere af tøjreparationer, åbnede et nyt reparationscenter i Paris.

Ifølge Fédération de la Mode Circulaire og KPMG havde det europæiske marked for reparation af tøj og fodtøj en estimeret værdi på 2,8 milliarder euro i 2025. Markedet forventes at vokse med 5,5 procent årligt frem mod 2030, hvor det vil nå 3,7 milliarder euro. Markedet er dog fortsat relativt lille, og sektoren befinder sig stadig i en tidlig fase. Reparation er arbejdskrævende, forretningsmodellerne for de enkelte brands er endnu ikke fuldt etablerede, og en faldende tekstilkvalitet betyder, at mange produkter slet ikke kan betale sig at reparere. Undersøgelser offentliggjort i første halvår viste, at reparation kan svare sig, når der er tale om produkter af høj kvalitet, hvilket gør langtidsholdbart design lige så vigtigt som selve reparationsservicen.

På den politiske front kan reparationsbonusser, cirkulær moms og krav til ecodesign være med til at skalere sektoren. Mens regeringer gradvist har fået mere fokus på at skabe incitamenter for reparation, kan den afgørende faktor for branchen vise sig at være den voksende forbrugerinteresse. I takt med at flere benytter sig af reparationsservices, lærer at reparere deres eget tøj og efterspørger holdbare produkter, bliver brands nødt til at reagere.

Teksten fortsætter under tekstboksen

Forbrugerinteressen bevæger sig mod pleje og kvalitet

Interessen for reparation og pleje af tøj har været stigende siden 2025 ifølge data fra Google Trends, og samtaler om tekstilmaterialer vinder frem på sociale medier under hashtags som #fabrictok og #naturalfibertok. Den stigende interesse for materialer – og særligt en præference for naturfibre frem for syntetiske fibre – hænger også sammen med en voksende bekymring for mikroplast i tøj og andre forbrugerprodukter. Cirkulært bevidste forbrugere forventer desuden, at deres tøj holder. I rapporten "2026 Circular-Conscious Consumer Report" fra Samsara Eco, der bygger på en rundspørge blandt over 5.000 primært Gen Z-medlemmer af virksomhedens netværk, svarede 89 procent af respondenterne, at de forventer at kunne bruge et stykke tøj mindst 30 gange, mens 54 procent mente, at kvaliteten er brandets ansvar.

Ud over den stigende interesse for kvalitet og holdbarhed er reparation ved at blive noget, forbrugerne gerne vil vise frem. Synlig reparation – såkaldt 'visible mending' – gør lapper og syninger til et stilmæssigt statement, hvor reparationer i stigende grad fremhæves frem for at blive skjult. Ifølge Pinterests "Hobbies Trend Report 2026" steg søgningerne efter “sashiko ideas”, den japanske teknik til synlig tekstilreparation, med 1.509 procent, mens søgninger på “repair aesthetic” steg med 157 procent. Nogle brands griber også tendensen; eksempelvis er reparationslapperne fra Arc’teryx blevet et eftertragtet designelement i sig selv.

Stigende interesse for reparation blandt modebrands

Circular Fashion News har kortlagt ni lanceringer og udvidelser af reparationsprogrammer blandt brands i første halvår af 2026. I Frankrig lancerede Kiabi, Moea og Octobre alle programmer i samarbejde med reparationsplatformen Save Your Wardrobe, mens Salomon indgik partnerskab med United Repair Centre og siden har udvidet sit program til Storbritannien, Tyskland, Holland, Italien og Spanien. I Storbritannien lancerede Next en reparationsservice i samarbejde med Sojo, Primark med The Seam og Lanx med Tern. I Holland gik Fabienne Chapot sammen med Mended, og den australske detailhandler The Iconic indledte et samarbejde med Hello Tailr.

De nye initiativer slutter sig til en række brands, der har tilbudt reparation i årevis – og i nogle tilfælde i årtier:

• Barbour introducerede sin genvoksnings- og reparationsservice allerede i 1921 og genvokser eller reparerer i dag omkring 97.000 produkter om året
• Patagonia, der har repareret egne produkter siden 1976, reparerede på verdensplan 174.799 produkter i regnskabsåret 2025
• Nudie Jeans, som har tilbudt gratis reparationer siden 2014, udførte 68.342 reparationer og tilpasninger i 2024
• I luksussegmentet driver Louis Vuitton 12 reparationsværksteder globalt, som håndterer næsten 600.000 produkter om året

Økonomi er både den største drivkraft og den største barriere

I løbet af første halvår offentliggjorde det svenske forskningsinstitut RISE (Research Institutes of Sweden) en undersøgelse blandt mere end 3.000 forbrugere i Danmark, Polen og Sverige om reparationsservices til tøj. I Danmark og Sverige var økonomiske fordele den største motivation for at få tøj repareret, endda før miljømæssige hensyn. I et valgeksperiment om reparation af jeans var respondenterne i gennemsnit villige til at betale mellem 40 og 85 procent af prisen på et par nye jeans, afhængigt af landet – forskerne påpeger dog, at disse tal bør ses som en øvre grænse. I Danmark og Sverige var den primære barriere for at benytte reparationsservices, at det er svært at vurdere prisen og tidsforbruget på forhånd, mens det i Polen handlede om, hvor nemt det er blot at købe nyt.

Samtidig betyder faldende priser drevet af fast fashion og ultra-fast fashion, at mange beklædningsgenstande er for billige til, at det kan betale sig at reparere dem. Når et nyt produkt koster mindre end at få repareret et gammelt, bliver prisen den afgørende faktor. Derfor fokuserer en stor del af den politiske debat om reparation på at gøre det billigere for slutforbrugeren.

På den politiske front kan cirkulær moms og reparationsbonusser skabe størst effekt

Politisk støtte til reparation fungerer primært gennem tre greb: krav til ecodesign for holdbare og reparerbare produkter, udvidet producentansvar (EPR) samt økonomiske incitamenter som reparationsbonusser og reduceret moms. Af disse adresserer de økonomiske incitamenter mest direkte den prisbarriere, som forbrugerne peger på.

Frankrigs reparationsbonus er fortsat det primære referencepunkt. Siden 2023 har ordningen givet forbrugerne en øjeblikkelig rabat på mellem 7 og 25 euro pr. reparation af tøj eller fodtøj hos certificerede reparatører, finansieret af modebrands gennem EPR-gebyrer. I februar 2026 meddelte den irske regering, at den vil teste en lignende voucher-ordning til reparationer fra 2027.

Cirkulær moms kan potentielt få en endnu bredere effekt. EU-lovgivningen har siden 2022 tilladt reduceret moms på reparation af tøj og fodtøj, men kun få lande har indført det. Ifølge undersøgelsen fra Fédération de la Mode Circulaire og KPMG vil en EU-dækkende cirkulær moms indført i 2029 løfte den årlige vækst i sektoren til omkring 7,4 procent og øge markedsværdien i 2030 til cirka 3,9 milliarder euro.

I maj opfordrede Ellen MacArthur Foundation sammen med 69 organisationer – herunder H&M Group, Decathlon, Zalando, Vinted og Arc’teryx – regeringer til at sænke momsen og skatten på arbejde i forbindelse med reparation og gensalg. Ifølge fondens rapport “The New Bottom Line” vil disse tiltag kunne løfte bruttoavancen på reparation til omkring 41 procent.

Brands skal finde ud af, hvordan de skaber værdi gennem reparation

Mange brands driver fortsat reparation som en udgiftspost under kundeservice frem for en selvstændig indtægtskilde. En analyse fra University of Exeter, Manchester Metropolitan University og Finisterre har kortlagt seks måder, hvorpå brands kan organisere reparation. Disse spænder fra brand-drevne, interne reparationscentre til godkendte partnere, uafhængige tredjeparter og gør-det-selv-løsninger for kunden, hvor brandet stiller værktøj, reservedele og vejledninger til rådighed.

Meget af diskussionen om, hvordan brands kan drage fordel af reparation, fokuserer på strategisk værdi såsom kundeloyalitet og forberedelse på kommende lovgivning. Der er dog også tegn på, at reparation kan generere ny omsætning gennem gensalg. I rapporten “Sorting for Circularity: Project Rewear” fra Fashion for Good og Circle Economy analyserede United Repair Centre data for 1.131 mærkevareprodukter, der havde gennemgået deres reparations- og fornyelsesservice. Reparation, inspektion og vask kostede i gennemsnit 22,73 euro pr. del, og produkterne blev videresolgt for i gennemsnit 73,93 euro. Det svarer til 3,3 gange reparationsomkostningerne, og 97,7 procent af varerne blev solgt videre for mere, end det kostede at reparere dem.

—--------------------------------------------------------------------------------------

Sammenfattende peger resultaterne fra første halvår af 2026 på, at reparation er ved at bevæge sig ud over nichen, men der er endnu ikke tale om et grundlæggende skifte i branchen på samme måde, som man har set det med gensalg. Forbrugerinteressen er reel, antallet af brand-lanceringer vokser, og økonomien kan hænge sammen for kvalitetsprodukter. Markedet er dog stadig lille, de fleste programmer er beskedne sammenlignet med de samlede salgsvolumener, og prisforskellen mellem at reparere og købe nyt gør fortsat reparation urealistisk for store dele af markedet.

Kilder:
-State & Prospects of Circular Fashion in Europe, 2026, Fédération de la Mode Circulaire / KPMG
-Circular-Conscious Consumer Report, 2026, Samsara Eco
-Hobbies Trend Report 2026, 2026, Pinterest
-Consumer Preferences for Digital Platform-Based Clothing Repair Service Features: Evidence from a Multinational Choice Experiment, 2026, RISE Research Institutes of Sweden (Daniel, Diener & Hunka, Cleaner and Responsible Consumption)
-The New Bottom Line, 2026, Ellen MacArthur Foundation
-Mapping the Repair Landscape in Fashion: Briefing for Business Leaders, 2026, University of Exeter / Manchester Metropolitan University / Finisterre
-Sorting for Circularity: Project Rewear, 2026, Fashion for Good / Circle Economy