Parisisk domstol pålægger Kamad Reworked at betale Louis Vuitton 920.000 euro i erstatning

Den 17. september 2026 afsagde Paris' retsinstans (Tribunal Judiciaire de Paris) dom i en varemærketvist mellem det franske luksushus Louis Vuitton og den franske beklædningsvirksomhed Kamad Reworked, der producerer og markedsfører tøj fremstillet af ægte Louis Vuitton-produkter.

Retten fastslog, at Kamad havde krænket Louis Vuittons rettigheder til disse og øvrige varemærker og tilkendte virksomheden 920.000 euro i erstatning (svarende til 1,22 millioner dollars): 750.000 euro for krænkelse af velkendte varemærker, 10.000 euro for krænkelse af et separat fransk figurativt varemærke samt 160.000 euro for illoyal konkurrence og parasitisme. Retten udstedte desuden et forbud og pålagde destruktion af de identificerede krænkende produkter.

Det franske modehus Chanel har for nylig opnået en tilsvarende afgørelse mod samme virksomhed. I Louis Vuitton-sagen fastslog retten, at sagsøgte havde krænket modehuset rettigheder med udgangspunkt i den forstærkede beskyttelse, der gælder for varemærker med et særligt renommé.

Kamad Reworked baserede sit forsvar på tre primære argumenter: varemærkeretlig konsumption, miljøbeskyttelse og ytringsfrihed. Paris' retsinstans afviste samtlige tre påstande.

Retten fastslår, at upcyclede varer udgør nye produkter

Hvad angår konsumptionsforsvaret fastslog retten, at de beklædningsgenstande, som sagsøgte markedsførte, ikke var identiske med de varer, som Louis Vuitton oprindeligt havde bragt i omsætning. Distributionen af disse omarbejdede produkter krævede derfor et direkte samtykke fra varemærkeindehaveren.

Da et sådant samtykke ikke forelå, konkluderede retten, at de lovbestemmelser, der regulerer varemærkeretlig konsumption, ikke fandt anvendelse. I henhold til gældende immaterialret er den primære betingelse for konsumption, at de originale varer, der bærer varemærket, bringes i omsætning med indehaverens tilladelse. Rekonstruerede beklædningsgenstande opfylder ikke denne betingelse og kan ikke klassificeres som sekundær markedsføring.

Miljøargumenter afvises i kommerciel kontekst

Retten afviste ligeledes at anerkende miljøbeskyttelse eller bæredygtighed som et gyldigt forsvar mod varemærkekrænkelse. Det fremgår af afgørelsen, at ingen retslig ramme giver mulighed for, at miljømæssige formål kan tilsidesætte etablerede immaterialrettigheder i kommercielle anliggender.

Det bevismateriale, der blev fremlagt under sagen, dokumenterede, at de ægte Louis Vuitton-produkter, som sagsøgte anvendte, fortsat havde en betydelig værdi på markedet for brugte varer. De originale produkter kunne have været videresolgt uden strukturel ændring. Ved at omforme disse salgbare varer til nye produkter erstattede sagsøgte genstande, der allerede var egnede til cirkulært salg. Retten konkluderede, at virksomheden opererede som en kommerciel aktør med profitformål snarere end som et rent miljøinitiativ.

Kommerciel virksomhed udelukker ytringsfrihed som forsvar

Hvad angår ytringsfriheden henviste sagsøgte til artikel 11 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder som begrundelse for sine kreative aktiviteter. Retten fastslog, at selv hvis de omarbejdede beklædningsgenstande besad originale kunstneriske kvaliteter, forblev virksomhedens primære formål at omgå varemærkereglerne med henblik på kommercielt salg.

Det juridiske panel understregede, at ytringsfrihed ikke kan tilsidesætte varemærkebeskyttelse, når den anvendes i forbindelse med kommerciel handel frem for en debat af almen interesse.