Hvordan frihandelsaftalen mellem Indien og EU vil skabe lige konkurrencevilkår for tekstil- og beklædningsindustrien

For mange aktører i beklædningsindustrien, som i årevis har navigeret i de omskiftelige globale forsyningskæder, markerer den formelle underskrivelse af frihandelsaftalen mellem Indien og EU den 27. januar 2026 begyndelsen på en ny æra. I årtier har indiske eksportører følt, at de kæmpede med den ene hånd bundet på ryggen, da de stod over for høje toldsatser, mens nabolande som Bangladesh og Vietnam nød præferenceadgang til vigtige markeder som EU. Denne artikel undersøger de væsentligste forandringer, som aftalen forventes at medføre for tekstil- og beklædningsbranchen i Indien og EU.

Lige konkurrencevilkår på globalt plan

For første gang i næsten 20 år er den 'toldmur', der adskilte indisk håndværk fra de europæiske butikker, faldet. Historisk set har indisk beklædning været pålagt importtold på mellem 4 og 12 procent: 9,6 til 12 procent for færdigsyet beklædning (RMG), 4 til 10 procent for bomuldsstoffer, 12 procent for syntetiske fibre (MMF), 6 til 12 procent for boligtekstiler som linned og håndklæder og 8 til 12 procent for tekniske tekstiler.

Det handler trods alt ikke kun om pris; det handler om paritet. "Den toldfrie adgang for indisk beklædning og tøj til EU-markedet vil afgørende vende situationen til Indiens fordel og styrke vores konkurrenceevne på det europæiske marked," kommenterede A. Sakthivel, formand for Apparel Export Promotion Council (AEPC), som er sponsoreret af det indiske tekstilministerium, ifølge The Secretariat.

Ud over det færdige produkt påvirker frihandelsaftalen hele værdikæden fra mark til mode. Eksportører af garn og stof, som tidligere stod over for ugunstige toldsatser, ser nu en klarere vej til markedet. The Indian Cotton Textiles Export Promotion Council (Texprocil) har længe arbejdet for denne toldfrie adgang og udtaler, at en sådan aftale ville "genoprette konkurrenceevnen, styrke værdikæder knyttet til landbruget og markant øge Indiens fodaftryk på EU-markedet", som citeret i The Hindu.

Selvom Indien altid har været en sværvægter inden for bomuld, tilskynder frihandelsaftalen desuden til et skift mod højværdiprodukter inden for syntetiske fibre og tekniske tekstiler: Fjernelsen af den 12-procentige toldsats på beklædning af syntetiske fibre giver indiske designere mulighed for at konkurrere i segmenterne for performance-wear og activewear. Som Sammir Dattani, administrerende direktør for garnproducenten Sanathan Textiles, forklarede til Textile Excellence, fungerer aftalen som et "strategisk vendepunkt", der direkte forbedrer den omkostningsmæssige konkurrenceevne på tværs af forskellige slutbrugersegmenter, herunder bilindustrien og tekniske tekstiler.

Genopretning af eksportmomentum på et afgørende tidspunkt

Den indiske beklædnings- og tekstilindustri er optimistisk, bakket op af ambitiøse vækstprognoser. Da EU er Indiens næststørste eksportdestination efter USA, forventes fjernelsen af handelsbarrierer at fungere som en markant multiplikator for ordrevolumen. Industriledere forudser allerede en fordobling af forsendelserne: "Denne aftale vil give et betydeligt løft til beklædningseksporten, som forventes at blive fordoblet i løbet af de næste tre år," udtaler Sakthivel ifølge The Economic Times.

Timingen for denne frihandelsaftale er afgørende, især i lyset af de svimlende toldsatser på 50 procent, der for nylig er blevet indført på det amerikanske marked. Ved at sikre den europæiske korridor diversificerer indiske producenter deres risiko. "Toldfri adgang giver en betydelig mulighed, især i lyset af de udfordringer, vi står over for i USA," bekræftede Sivaramakrishnan Ganapathi, administrerende direktør for Gokaldas Exports, en global beklædningsproducent og eksportør fra Bengaluru, ifølge The Economic Times. Han tilføjede, at selvom Europa ikke fuldt ud vil erstatte USA, tilbyder det "en kærkommen lettelse".

Styrkelse af små og mellemstore virksomheder

Men det er ikke kun de store aktører, der vil drage fordel – sjælen i den indiske tekstil- og beklædningsindustri findes i klynger som Tiruppur, Bengaluru og Noida, hvor millioner af menneskers levebrød afhænger af en stærk eksport. Frihandelsaftalen forventes at blive en livline for disse mikro-, små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Ifølge regeringens Press Information Bureau (PIB) vil aftalen "øge produktionen, kapacitetsudnyttelsen og beskæftigelsen i arbejdskraftintensive SMV-klynger" og dermed sikre, at fordelene ved global handel kommer de 45 millioner mennesker, der er direkte beskæftiget i sektoren, til gode.

Europæiske indkøbere er blandt de mest krævende globalt, når det gælder standarder for miljø, sociale forhold og selskabsledelse (ESG). I stedet for at se dette som en hindring, betragter aktører i den indiske industri frihandelsaftalen som en anerkendelse af deres 'grønne' investeringer. "Frihandelsaftalen vil belønne disse bestræbelser ved at åbne flere markeder og styrke langsigtede kunderelationer i hele Europa," udtalte K. M. Subramanian, præsident for Tiruppur Exporters’ Association (TEA), ifølge Fibre2Fashion. Han fremhævede specifikt regionens førende position inden for nuludledning af spildevand og solenergi.

Forbedret forudsigelighed i sourcing

For europæiske brands og detailhandlere handler frihandelsaftalen ikke kun om lavere omkostninger; den handler om stabilitet. Ved at integrere indiske leverandører i en formel aftaleramme bliver 'sourcing fra Indien'-modellen mere forudsigelig. En artikel i Global Textile Times antyder, at aftalen "forbedrer det regulatoriske samarbejde, toldprocedurer og den langsigtede markedsadgang", hvilket gør det lettere for europæiske detailhandlere at bevæge sig væk fra fast fashion og mod mere stabile, langsigtede leverandørpartnerskaber.

Handelsaftalen er en tovejsgade, der gavner den europæiske maskinindustri lige så meget som den indiske beklædningssektor. For at imødekomme stigningen i efterspørgslen og EU's strenge kvalitetsstandarder må de indiske fabrikker modernisere, og brancheeksperter forventer derfor en markant stigning i importen af avanceret europæisk tekstilmaskineri. Dette skaber en cirkulær økonomi, hvor indiske producenter bruger europæisk teknologi til at fremstille beklædning, som derefter sælges tilbage til europæiske forbrugere.

Vejen frem: implementering og muligheder

Selvom blækket på aftalen er tørt, begynder det virkelige arbejde med implementeringen. Ifølge Rutger Bonsel, administrerende direktør for Broekman Logistics India og India-Netherlands Business Association, vil frihandelsaftalens indvirkning på logistik og forsyningskæder vise sig i, "hvordan forsyningskæder redesignes, hvor hurtigt varer krydser grænser, og med hvilken sikkerhed virksomheder investerer i grænseoverskridende operationer".

Logistik- og forsyningskædeeksperten advarer i et LinkedIn-opslag om, at "toldlettelser alene ikke garanterer konkurrenceevne". For ham bliver logistisk performance den afgørende faktor, og virksomheder bør stille sig selv tre centrale spørgsmål: Kan leveringstiderne forkortes? Kan varelagre placeres tættere på efterspørgslen? Kan de samlede omkostninger i forsyningskæden optimeres, ikke kun toldkomponenten?

Et andet område, som ifølge Bonsel er "et af aftalens mest undervurderede resultater", ligger i toldlettelser og oprindelsesregler (RoO): "Hurtigere, mere forudsigelige grænseprocesser kan reducere tid, mindske det lokale varelager, der er nødvendigt for at betjene markedet, og muliggøre tidsfølsomme varestrømme som reservedele, sundhedsprodukter, elektronik og mode." Industrien skal nu fokusere på at navigere i oprindelsesreglerne og sikre, at alle fabrikker i forsyningskæden opfylder EU's skiftende krav til sporbarhed.

Gentænkning af globale forsyningskæder

Bonsel understreger også de muligheder, frihandelsaftalen indebærer, når man ser ud over varer, nemlig på tjenesteydelser, midlertidig mobilitet og digital handel. "Ved at forbedre markedsadgangen for tjenesteydelser og skabe et mere forudsigeligt digitalt handelsmiljø understøtter frihandelsaftalen integrerede end-to-end forsyningskædemodeller frem for fragmenterede overdragelser mellem parter," udtaler han.

Sidst, men ikke mindst, advarer forsyningskædeeksperten mod at se denne frihandelsaftale "blot som et sourcing-alternativ for Indien" eller udelukkende som "et nyt marked med 1,4 milliarder forbrugere". I betragtning af at mange af disse potentielle kunder (endnu) ikke er socialt og økonomisk opadstræbende, "er det nyligt åbnede marked for Mahindra & Mahindra & Tata Motors faktisk større end det nye marked for Volkswagen & Renault!" Bonsel mener, at med den rette eksekvering er det største potentiale, at "Indien bliver et strategisk knudepunkt i europæiske og globale værdikæder".

Denne artikel blev oversat til dansk ved hjælp af et AI-værktøj.

FashionUnited bruger AI-sprogteknologi til at give modeprofessionelle over hele verden bredere adgang til nyheder og information. Selvom vi bestræber os på nøjagtighed, er AI-oversættelser i konstant udvikling og er måske endnu ikke fejlfri. For feedback eller spørgsmål vedrørende denne proces, kontakt os venligst på info@fashionunited.com.