• Home
  • News
  • Business
  • Hvad eksperter i bæredygtighed og cirkularitet forudser for modebranchen i 2026

Hvad eksperter i bæredygtighed og cirkularitet forudser for modebranchen i 2026

2026 nærmer sig med hastige skridt, og FashionUnited har spurgt seks eksperter inden for bæredygtighed og cirkularitet, hvad mode- og detailbranchen kan forvente.

Mode i 2026: Eksperter i bæredygtighed og cirkularitet om, hvad der venter forude

1. Tiina Nyman, stifter af Circular Fashion News

Resale er fortsat den stærkeste drivkraft inden for cirkulær mode. Antallet af brands, der lancerer resale-initiativer, er i konstant vækst, og tempoet for nye aktører forventes at accelerere. De fleste initiativer er take-back- (rabatkoder for returnerede produkter) eller trade-in-modeller (tilgodebevis), som skaber en klar kommerciel værdi ved at føre kunderne tilbage i brandets økosystem. Den voksende accept af resale blandt luksusforbrugere vil sandsynligvis få flere luksusbrands til at lancere vintage- og resale-eksperimenter.

En konsolidering blandt recommerce-aktører er sandsynlig, i takt med at markedet modnes, hvor større platforme indgår partnerskaber med eller opkøber mindre virksomheder inden for resale, udlejning, reparation og istandsættelse.

Et vækstområde bliver tekstil-til-tekstil-genanvendelse. Udviklingen er stadig på et præ-skaleringsniveau, men brands' forpligtelser, partnerskaber og investeringsaktivitet er stigende. Jeg forventer, at flere anerkendte brands vil indgå købsaftaler og danne strategiske partnerskaber med tekstil-til-tekstil-genanvendelsesvirksomheder og dermed hjælpe dem med at tiltrække yderligere finansiering.

Et parallelt fokusområde, og en central udfordring for brands, bliver udviklingen af datainfrastrukturer, i takt med at branchen forbereder sig på udrulningen af Digitale Produktpas. I 2026 forventes flere brands at afprøve og implementere disse systemer, ofte i partnerskab med tredjepartsleverandører, der leverer den nødvendige data og tekniske infrastruktur.

Illustrativt stock-foto af resale: Gucci-hæle Credits: Foto af Eugenia Remark via Pexels.
Tiina Nyman, stifter af Circular Fashion News Credits: Tiina Nyman

2. Dr. Natascha van der Velden, forsker og konsulent i bæredygtig mode

Det, der bliver vigtigt i 2026 – eller i de kommende år – er rapportering i henhold til krav som CSRD-direktivet og det Digitale Produktpas. Det bliver stadig vigtigere at have omfattende information om sit produkt, da det gør det muligt at overvåge, hvad man har, hvad ens drift indebærer – og hvor man kan forbedre sig.

Formålet med sådanne regulativer er at motivere virksomheder til at tage skridt i retning af bæredygtighed. Men blot at dokumentere information betyder ikke automatisk, at der sker en forbedring.

En indsigt, jeg kan tilbyde, er, at det at udføre en livscyklusvurdering (LCA) for tekstiler – at gennemgå alle disse processer – skaber en betydelig bevidsthed i organisationer. Og bevidsthed er, efter min mening, begyndelsen på reel forandring.

Derudover håber jeg, at informationsstrømmen til forbrugerne bliver adresseret. Informationen skal være mere koncis, af bedre kvalitet og ærlig. Det skal være tydeligt, hvad et produkt er, hvordan det skal bruges, hvordan det skal plejes, og hvordan det til sidst kan genbruges eller genanvendes. Mit ønske er, at det ikke længere kun handler om jakken, men reelt om substansen i den.

Læs mere i artiklen: ‘Changemakers in fashion: Dr. Natascha van der Velden

Dr. ir. Natascha M. van der Velden Credits: Pascal Raphael Photography

3. Ann Claes, medstifter af Masjien, bureau for mode, bæredygtighed og teknologi

Som tekno-optimist forventer jeg, at bæredygtighed og cirkularitet i modebranchen vil accelerere gennem intelligent integration af teknologi i hele værdikæden. Digitale Produktpas kan udvikle sig fra at være compliance-tjeklister til at blive kreative motorer: et digitalt lag, der styrker gennemsigtighed, opbygger tillid og åbner nye muligheder for at skabe forbindelse til kunderne gennem hele produktets livscyklus. Dette skift vil muliggøre rigere storytelling, nye servicebaserede forretningsmodeller og datadrevet cirkularitet, der føles intuitiv frem for påtvunget.

Samtidig vil digital produktudvikling fortsat modnes. Fra design og prøveproduktion til produktion og kommunikation vil digitale arbejdsgange ikke kun reducere prøveproduktion og spild, men også udvide den kreative frihed. Fremkomsten af virtuel prøvning vil omforme brandoplevelsen og muliggøre et mere bevidst forbrug, fra at producere tættere på efterspørgslen til at sænke returprocenter gennem bedre pasform og forventningsafstemning.

Fremkomsten af preloved åbner nye forretningsmuligheder for brands og skaber måder at engagere nye målgrupper på, samtidig med at værdien af hvert produkt forlænges over flere livscyklusser. Det handler ikke kun om at ændre forbrugernes opfattelse, men om at anerkende det kulturelle og økonomiske potentiale i lang levetid. Med nye teknologiske løsninger kan brands endda tilbyde internt peer-to-peer-resale, hvilket styrker fællesskabet, øger loyaliteten og tilføjer et reelt cirkulært forretningstilbud.

Fremadrettet mener jeg, at det mest spændende momentum ligger i immersive digitale oplevelser. Jeg forventer at se en fortsat stigning i brand-engagement i gamificerede miljøer, AR/VR/XR-lag og holografiske fremvisninger som Future Front Row, som alle tilbyder nye scener til at hylde håndværk, kreativitet og kultur. Disse formater erstatter ikke fysisk mode; de løfter den. I en tid, hvor bæredygtig kommunikation er faldende, tilbyder disse værktøjer nye måder at fortælle meningsfulde historier på og giver folk mulighed for at genfinde forbindelsen til mode som et udtryk for, hvem de er – ikke kun hvad de køber. Hvis vi omfavner denne teknologiske optimisme med et formål, kan 2026 blive året, hvor innovation og effekt går hånd i hånd, hvilket gør cirkularitet ikke kun skalerbar, men reelt attraktiv.

AI-genereret portræt af Ann Claes Credits: Ann Claes
Future Front Row x FashionTEX by Amsterdam Fashion Academy Credits: Future Front Row x FashionTEX by Amsterdam Fashion Academy

4. Gauri Sharma, Director of Strategy & Engagement, Fashion Producer Collective

I en stor del af det seneste årti har modebranchen graviteret mod forbrugerrettet bæredygtighed – cirkulære pilotprojekter og materiale-innovation. I de seneste par år er investorer, fonde og brands begyndt at flytte deres fokus mod dekarbonisering af forsyningskæden, hvor de fleste emissioner ligger. Selvom det er nødvendigt, bygger dette skift stadig på den samme top-down-tilgang. Når producenter behandles som implementatorer snarere end medskabere i problemdefineringen, ender ambitiøse klimamål med at overføre en uforholdsmæssig stor risiko og omkostning til virksomheder, der allerede opererer med små marginer i volatile handelsmiljøer.

Det nylige pres for en accelereret udfasning af kul illustrerer dette. Nogle brands vedtog aggressive tidsplaner, hvilket fik producenter til at investere millioner i biomasseanlæg – hvilket øgede driftsomkostningerne og i nogle regioner bidrog til bekymringer om luftkvaliteten. Disse krav afleder også opmærksomhed og ressourcer fra kontekstuelle løsninger og presserende tilpasningsbehov, såsom varmestress, sårbar infrastruktur og de fabriksforstyrrelser, der blev fremhævet af de ødelæggende oversvømmelser i Sri Lanka for få dage siden. Producenterne frygter, at forventningerne til en "retfærdig omstilling" og tilpasning vil afspejle kuludfasningen: ambitiøs på papiret, ulige i praksis.

I 2026 håber jeg at se bæredygtighedsstrategier og sektor-køreplaner, der er bygget med producenterne i centrum for problemformuleringen – og en stigning i producentledede initiativer, forskning og handlingsplaner. En retfærdig omstilling kan ikke leveres, hvis de mennesker, der forventes at implementere den, ikke også får bemyndigelse til at designe den.

Gauri Sharma, Director of Strategy & Engagement, Fashion Producer Collective Credits: Gauri Sharma

5. Dr. Kim Poldner, professor i cirkulær økonomi og regional udvikling, University of Groningen

I 2026 forventer jeg, at mode- og detailbranchen vil bevæge sig beslutsomt ud over bæredygtighed og cirkularitet mod et regenerativt paradigme. Efter to årtier med arbejde inden for bæredygtig mode ser jeg et tydeligt skift: brands er ikke længere tilfredse med blot at reducere skade eller lukke kredsløb – de begynder at spørge, hvordan deres aktiviteter kan genoprette, revitalisere og understøtte de sociale og økologiske systemer, de er afhængige af.

Regenerativ mode vil derfor blive et førende tema: materialer hentet fra landbrugssystemer, der fremmer biodiversitet og jordopbygning; forsyningskæde-relationer bygget på gensidighed frem for udnyttelse; og designprocesser, der fokuserer på lang levetid, pleje og reparation. Dette skift understøttes af stigningen i investeringer i regenerativt landbrug, den voksende legitimitet af oprindelig viden og den stigende efterspørgsel blandt kunder – især yngre generationer – efter brands, der bidrager positivt til mennesker og planeten.

Samtidig vil 2026 byde på klare udfordringer. Branchen skal lære at måle regeneration på meningsfulde måder, undgå ‘regen-washing’ og opbygge de dybe samarbejder, der kræves for at transformere hele værdikæder. Detailhandlere vil stå over for opgaven med at gentænke forretningsmodeller: fra volumedrevet til værdidrevet, fra sæsonbestemt 'push' til servicebaserede tilgange centreret om forvaltning og fællesskabsengagement.

Men i disse udfordringer ligger der store muligheder. De brands, der tør gå forrest med regenerative praksisser – økosystem-partnerskaber, retfærdig værdifordeling og cirkulær-regenerative hybrider som reparationsritualer og take-back-ordninger, der indgår i lokale biobaserede kredsløb – vil ikke kun fremtidssikre deres forretning, men også bidrage til at forme et mere modstandsdygtigt og menneskecentreret modesystem. Regeneration er ikke længere et nichekoncept; det er ved at blive en essentiel strategisk linse for den næste æra inden for mode.

Dr. Kim A. Poldner Credits: Levl fotografie
Illustrativt billede af regenerativt landbrug / jord Credits: Foto af AS Photography via Pexels

6. Lydia Brearley, stifter af Enkel Consulting og Sustainable Fashion School

På vej ind i 2026 konfronteres modebranchen med den voksende forretningsrisiko, som materiale- og ressourceknaphed udgør.

Dette pres accelererer behovet for at kommercialisere next-gen-materialer i stor skala, hvilket presser cirkulære innovatører til at skalere, hvad der typisk er en tiårig modningsproces, til blot få år. Selvom branchesamarbejder – fra Circ x H&M til Circulose x Marks & Spencer og Syre x Nike – viser tegn på reelt momentum, er landskabet fortsat dybt polariseret. Mange innovatører kæmper stadig med at sikre den kapital, infrastruktur og forudsigelige efterspørgsel, der kræves for at krydse 'skaleringskløften'.

De brands, der engagerer sig med langsigtede forpligtelser og partnerskaber, frem for initiativer på pilotstadiet, vil være dem, der former den næste æra af materiale-innovation.

Samtidig er gennemsigtighed ved at skifte fra at være en ambition til at være en operationel nødvendighed. Digitale Produktpas, EPR-ordninger og strammere kemikalieregler vil kræve granulære, verificerbare data fra forsyningskæden og tvinge brands til at gentænke, hvordan produkter designes, fremstilles og genvindes. Design for adskillelse og lang levetid, sikring af genanvendte råmaterialer og håndtering af overproduktion ved kilden vil blive centrale operationelle beslutninger – ikke sideprojekter, der hører hjemme i bæredygtighedsafdelinger.

På trods af påstande om, at bæredygtighed mister momentum i branchen, er det faktisk ved at blive det strategiske imperativ for konkurrenceevnen. Det er den vigtigste udfordring for brands lige nu, men den sværeste at implementere. I et landskab defineret af ressourcebegrænsninger, stigende regulatoriske forventninger og en hurtigt udviklende forbrugeradfærd vil de brands, der handler nu, ikke kun forblive compliant – de vil være positioneret til at overleve og trives i det kommende årti.

Lydia Brearley, stifter af Enkel Consulting og Sustainable Fashion School Credits: Lydia Brearley
Illustrativt billede. Circ-drift Credits: Circ
Relaterede 'explainer'-artikler om bæredygtighed:
AI-genereret billede af Digitalt Produktpas / DPP. Credits: FashionUnited
Flere 2026-artikler:

Kilder:
- Oplysningerne fra Tiina Nyman, Ann Claes, Gauri Sharma, dr. Kim Poldner og Lydia Brearley er leveret skriftligt.
- Interview med Natascha van der Velden, 19. november 2025.

Denne artikel blev oversat til dansk ved hjælp af et AI-værktøj.

FashionUnited bruger AI-sprogteknologi til at give modeprofessionelle over hele verden bredere adgang til nyheder og information. Selvom vi bestræber os på nøjagtighed, er AI-oversættelser i konstant udvikling og er måske endnu ikke fejlfri. For feedback eller spørgsmål vedrørende denne proces, kontakt os venligst på info@fashionunited.com.


OR CONTINUE WITH
2026
Circularity
DPP
Manufacturing
Next gen materials
Recycling
Regenerative
Sustainable Fashion
Technology
Transparency