EU-Kommissionen vil mindske antallet af cookie-klik på nettet

Ifølge EU-Kommissionen skal internetbrugere fremover foretage færre klik i forbindelse med cookie-indstillinger. Trods massiv kritik fra databeskyttelsesforkæmpere ønsker myndigheden desuden at revidere yderligere digitale regler og eksempelvis lempe den europæiske AI-lovgivning, som det blev meddelt i Bruxelles.

I fokus for den omfattende pakke, der skal forenkle EU's digitale regler, står især områderne databeskyttelse, cybersikkerhed og kunstig intelligens (AI). Især fra USA har der på det seneste været gentagne klager over den europæiske lovgivning. Med forslagene ønsker EU-Kommissionen også at imødekomme medlemslandenes og virksomhedernes ønske om afbureaukratisering og muliggøre mere innovation – men har allerede høstet heftig kritik for dette fra data- og forbrugerbeskyttere.

Færre cookie-forespørgsler

Når det gælder data, vil EU-Kommissionen se nærmere på den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR), der har været gældende siden 2018. Den forpligter eksempelvis operatører af webshops eller digitale platforme til at indhente samtykke fra kunder eller brugere, hvis deres personoplysninger skal behandles. GDPR er derfor også årsagen til de upopulære cookie-forespørgsler, der dukker op ved besøg på en hjemmeside.

Cookies er små filer, der gemmes på brugernes enhed, når de surfer på nettet. Da disse filer ofte indeholder entydige identifikatorer, kan hjemmesider genkende deres besøgende. En browser kan således huske et login eller indholdet af en virtuel indkøbskurv. Frem for alt muliggør cookies dog personaliseret annoncering.

Ifølge EU-Kommissionens planer skal cookie-forespørgsler dukke sjældnere op, når man surfer på internettet. Visse aktiviteter, der er harmløse og blot nødvendige for administrationen af et websted, bør fremover ikke kræve brugernes samtykke, lød det fra Kommissionen. Desuden skal brugerne ifølge forslaget kunne gemme deres indstillinger til cookies i browseren.

Trump og amerikanske koncerner har kritiseret digitale regler

Større digitalkoncerner som Tiktok eller Facebook-moderselskabet Meta har tidligere betegnet de gældende digitale EU-regler som modstridende eller konkurrenceforvridende. I lyset af flere sager fra EU-Kommissionen mod amerikanske koncerner – herunder Google, Amazon, Apple og Microsoft – havde også USA's præsident Donald Trump kritiseret forskrifterne.

Lovene om digitale tjenester (DSA) og digitale markeder (DMA), som danner grundlag for de fleste af Kommissionens sager mod koncernerne, forbliver dog i det væsentlige uberørte af forslagene.

Yderligere forslag til mere AI-innovation

Som Kommissionen yderligere meddelte, skal reglerne for håndtering af ikke-personfølsomme data desuden lægges sammen. Konkret drejer det sig om fire retstekster, der skal samles i én – den allerede eksisterende EU-datalov ("EU Data Act"). Lignende sammenlægninger er planlagt inden for cybersikkerhed: Virksomheder skal fremover kun indberette sikkerhedsrelevante hændelser ét sted.

Også EU's AI-forordning er omfattet af ændringsforslagene – endnu inden den er fuldt implementeret. EU-Kommissionen havde ellers rost sig selv for at have verdens første lovtekst af denne art. Den regulerer i omfattende grad, hvilke forpligtelser ChatGPT, Gemini og lignende har, eksempelvis ved træning af deres modeller. Det europæiske AI-kontor skulle efter planen håndhæve reglerne delvist fra august næste år.

Branchen har dog på det seneste gentagne gange krævet mere tid til de nødvendige tilpasninger og kan nu se frem til at få dette ønske opfyldt. EU-Kommissionens forslag indebærer, at reglerne for AI-systemer med særlige risici også kan håndhæves senere. Dermed kan virksomhederne få frist indtil december 2027, hvilket giver dem 16 måneder ekstra.

Desuden skal mindre AI-virksomheder drage fordel af forenklede forskrifter vedrørende teknisk dokumentation. EU-Kommissionen angiver, at der derved vil blive sparet mindst 225 millioner euro. Samtidig skal AI-udviklere ifølge et strategipapir fra Kommissionen fremover have adgang til flere datasæt af høj kvalitet.

Også Tyskland og Frankrig lagde pres på

Kommissionens planlagte forenklinger hører til de såkaldte omnibus-forslag, der skal nedbringe bureaukratiet. Fra virksomhederne, men også fra medlemslandene, har der på det seneste været gentagne krav om afbureaukratisering.

Så sent som i går greb Tysklands forbundskansler Friedrich Merz (CDU) og Frankrigs præsident Emmanuel Macron ved et tysk-fransk digitalt topmøde i Berlin tech-industriens ønsker og krævede mindre strenghed i de europæiske digitale regler.

Kritik fra interesseorganisationer og EU-Parlamentet

Data- og forbrugerbeskyttere kritiserede derimod, at lempelser af lovene svarer til at bøje sig for tech-lobbyen. Desuden advarede mere end 120 organisationer – herunder Amnesty International – allerede inden den officielle offentliggørelse af forslagene Europa-Kommissionen i et åbent brev mod at udhule EU-borgernes rettigheder. EU's digitale regler blev betegnet som den vigtigste forsvarslinje mod digital udnyttelse og overvågning fra både indenlandske og udenlandske aktører.

Også fra EU-Parlamentet lyder der allerede kritik. Katarina Barley (SPD), næstformand for EU-Parlamentet, udtalte: Kunstig intelligens har stort potentiale, men kræver også grænser. EU har skabt passende regler til dette formål. "Enhver suspension af reglerne, også midlertidig, ville udsætte borgerne for betydelige risici – det ville være fatalt," tilføjede den tyske politiker. EU-Kommissionens forslag til lovændringer skal godkendes af både EU-landene og Parlamentet.

Denne artikel blev oversat til dansk ved hjælp af et AI-værktøj.

OR CONTINUE WITH

Bundesregierung

Digitalisierung

E-commerce

Künstliche Intelligenz