Enighed om lempet EU-forsyningskædelov opnået

EU har til hensigt at lempe den europæiske lovgivning om forsyningskæder, der skal beskytte menneskerettighederne, endnu inden den træder i kraft. Forhandlere fra EU-landene og Europa-Parlamentet blev i Bruxelles enige om, at kravene kun skal gælde for et fåtal af store virksomheder, oplyser begge parter. Parlamentet og EU-medlemslandene mangler stadig at godkende ændringen, men dette betragtes normalt som en ren formalitet.

Kravene skal fremover udelukkende gælde for store virksomheder med over 5.000 ansatte og en årlig omsætning på mindst 1,5 milliarder euro. Oprindeligt var grænsen sat til 1.000 ansatte og en omsætningstærskel på 450 millioner euro.

Desuden skal virksomheder, der overtræder reglerne, ikke længere kunne drages til civilretligt ansvar på EU-niveau – hvilket fjerner muligheden for søgsmål for ofre for menneskerettighedskrænkelser. Hvis virksomheder ikke overholder kravene, skal der kunne idømmes en bøde på maksimalt tre procent af deres globale nettoomsætning. Ifølge oplysninger fra Parlamentet og EU-landene vil der fremover heller ikke være krav om at udarbejde handlingsplaner for klimamål.

Merz krævede fuldstændig afskaffelse

Den aktuelle udvikling blev forudgået af en ophedet politisk debat. For knap en måned siden banede den konservative gruppe i Europa-Parlamentet, anført af CDU og CSU, vejen for en udvanding af regelsættet med støtte fra højreorienterede og højreekstreme partier. Forinden havde også EU-landene talt for mindre strenge forskrifter.

Forbundskansler Friedrich Merz (CDU) havde ved sit tiltrædelsesbesøg i Bruxelles endda krævet en fuldstændig afskaffelse af direktivet. Da et første kompromis om lempelse af EU-forsyningskædeloven i Europa-Parlamentet slog fejl, kaldte Merz dette "uacceptabelt" og krævede en korrektion.

Formålet med forsyningskædeloven er at styrke menneskerettighederne globalt. Store virksomheder skal kunne stilles til ansvar, hvis de profiterer af menneskerettighedskrænkelser såsom børne- eller tvangsarbejde. Initiativet er blevet mødt med voldsom kritik fra erhvervslivet – virksomhederne kritiserede især, at den bureaukratiske byrde ville være urimelig, hvis potentielle regelbrud skulle kontrolleres langs de til tider komplekse forsyningskæder.

Kontroversielt flertal i Parlamentet

Det højreorienterede flertal for en lempelse af forsyningskædeloven i Parlamentet blev mødt med skarp kritik fra liberale, socialdemokrater og De Grønne. Afgørelsen var kontroversiel, da den konservative EPP-gruppe, som CDU og CSU tilhører, havde søgt og fundet flertallet uden om de sædvanlige alliancer.

Normalt samarbejder EPP, socialdemokraterne (S&D) og de liberale i en form for uformel koalition. De har et snævert flertal i Parlamentet. Forsyningskædeloven ser nu ud til at blive det første store lovgivningsprojekt, der endeligt vedtages med et klart højreorienteret flertal i Parlamentet. Hvilke konsekvenser dette vil få for det fremtidige samarbejde mellem EPP, S&D og de liberale, er endnu uvist.

Kritik fra SPD og De Grønne

SPD-medlem af Europa-Parlamentet Tiemo Wölken talte om en sort dag for Europa, da menneskerettigheder og klimabeskyttelse åbenbart blot er billig forhandlingsmasse. "Et kompromis med de demokratiske kræfter i Parlamentet havde været muligt, men strandede på de konservatives afpresningstaktik," udtalte Wölken.

"De konservative i Europa-Parlamentet og EU-medlemslandene har i nat slået det sidste søm i kisten for EU-forsyningskædeloven," lyder kritikken fra De Grønnes parlamentsmedlem Anna Cavazzini.

Denne artikel blev oversat til dansk ved hjælp af et AI-værktøj.

OR CONTINUE WITH

Lieferkettengesetz