CPHFW efter 20 år: En analyse af det vedvarende 'cool girl'-image

Væk fra Milanos og Paris' skarpe projektørlys har de globale modeuger kæmpet med at balancere relevans, designerstøtte og publikumsstabilitet. Mens nogle byer introducerer nye strategier i en samlet indsats for at kommercialisere og demokratisere, er andre i gang med at genopbygge globaliserede rammer efter længere tids afbrydelse.

I denne kontekst bliver Copenhagen Fashion Week (CPHFW) ofte fremhævet som en succeshistorie, der overgår events, som tidligere blev anset for at have mere udholdenhed inden for både talent og forretning. At modeugen i år fejrer sit 20-års jubilæum er derfor en bekræftelse, især i en skandinavisk modekalender, der har svinget i takt med, at arrangørerne har revurderet deres positionering.

Styrkelse af den lokale identitet

Oslo Runway holdt en kort pause, før den vendte tilbage i 2023, ligesom Helsinki Fashion Week, der genetablerede sit fysiske format i 2022, før den overgik til Fashion in Helsinki med fokus på et mere lokalt perspektiv. Tilsvarende satte Stockholm Fashion Week sine aktiviteter på pause i 2019 for først at genlancere det fulde program i 2025 efter mere komprimerede sæsoner.

Selvom forretningsmæssige kompleksiteter og pandemien utvivlsomt har haft indflydelse, anerkender de nye strategier i Norden et behov for at styrke de lokale markeder og den regionale identitet – noget, København har haft lettere ved at fastholde. Byens 'cool girl'-image er blomstret organisk, hvor de mange stilfulde, skandinaviske gæster er en lige så stor del af modeugens identitet som de deltagende brands. Byen har plejet dette publikum sideløbende med et velkurateret program, der afspejler gademodens tendenser, og har dermed opbygget et stærkt og unikt livsstilsbrand.

Dermed ikke sagt, at modeugen ikke har haft sine udfordringer. Spørgsmålet om, hvorvidt København var ved at miste sit 'cool girl'-image, er taget til i de senere år. Hvad enten det skyldtes tabet af 'it-girl' Emma Chamberlain som fast gæst på forreste række eller Ganni og Cecilie Bahnsens farvel til kalenderen, kunne byen ses som endnu et offer i skyggen af Paris og Milano, hvor ambitiøse brands søger hen for større rækkevidde.

Konkurser og lukninger hos (Di)vision, Saks Potts, Wood Wood, Han Kjøbenhavns britiske afdeling og senest Fine Chaos viser, at København heller ikke er undsluppet den globale ustabilitet. Ligeledes forsvinder nye talenter lejlighedsvis efter deltagelse i NewTalent-programmet, når de økonomiske ressourcer slipper op. Det tidligere medlem Bonnetje valgte for eksempel en arkivudstilling denne sæson for at kunne fokusere på at producere kollektioner, der fastholdt bæredygtige værdier.

Det er dog netop disse talenter, der har hjulpet København med at skabe sig et navn – en position, der kun er blevet styrket frem mod SS27-sæsonen. Jubilæumsudgaven samlede 34 officielle shows og præsentationer med tilbagevendende navne som By Malene Birger, Stine Goya, Mfpen og Marimekko samt nye tilføjelser som Almada Label og Yours Truly by Peter Jensen. Inkluderingen af Studio Constance, det første svenske brand i CPHFW NewTalent-programmet, antyder også, at København i stigende grad ser sine nordiske naboer som en del af sit eget økosystem frem for direkte konkurrenter.

Et fællesskab, der bliver ved med at give

Den regionale tilgang var tydelig i den fortsatte støtte til de designere og brands, der har været med til at etablere Københavns modeidentitet. Ganni er fortsat involveret fra sidelinjen og har samarbejdet med NewTalent-brandet Stamm om en række runway-looks skabt af deadstock-materialer. Partnerskabet er en påmindelse om, at fællesskabet omkring CPHFW rækker ud over de brands, der aktuelt er på programmet, og at etablerede navne stadig kan støtte den næste generation uden nødvendigvis at vende tilbage til det traditionelle format.

Samtidig er København ikke blevet for indadvendt. Introduktionen af en 'International Guest Slot' bragte det New York-baserede Collina Strada til SS27-programmet, hvor Hillary Taymours mærke lukkede showdagene med den excentriske og bæredygtighedsfokuserede tilgang, brandet er kendt for. Deres unikke pre-spring-kollektion, 'Delirium in Bloom', gav Taymour mulighed for at præsentere mere ambitiøse og arbejdskrævende idéer, som brandet normalt ikke producerer i fuld skala. Kollektionen bød på florlette kjoler, flydende toppe og draperede stoffer, som alle passede til Københavns image, men samtidig var umiskendeligt New York, hvor Collina Strada også skal fremvise i september.

Anne Sofie Madsen så imens ud over regionen med et samarbejde med Nike, der bragte dekonstruerede transparente lag, kjoler med slogans og den første runway-præsentation af Nikes First Sight Shadow-fodtøj til kvinder til den københavnske kalender. Nikes kommercielle dimension, som kom til udtryk i kjoler med slogans og transparente lag, stod i kontrast til Madsens dybe udskæringer og flydende silhuetter, hvilket var endnu et eksempel på byens evne til at forbinde lokal kreativ identitet med et globalt modepublikum.

Bæredygtighed i et forsigtigt landskab

Bæredygtighed er en anden definerende del af denne identitet, men siden introduktionen af modeugens minimumsstandarder i 2024 har implementeringen været usikker. Efter en undersøgelse af anklager om greenwashing og tvivl i markedet om for lempelige krav, har CPHFW været forsigtig med, hvordan disse standarder nu fungerer. For SS27 valgte eventet endda ikke at håndhæve minimumsstandard seks og syv efter en debat om materialeanvisninger og manglen på en ensartet branchestandard. Beslutningen afspejler en bredere revurdering af, hvilke bæredygtighedskrav man realistisk kan stille til brands, i takt med at lovgivningen udvikler sig.

De bæredygtighedsværdier, der ligger til grund for Københavns model, var tydelige i selve kollektionerne, især hos de nye navne. Stamm, som blev en del af NewTalent-listen sidste år, er hurtigt blevet et markant brand, der bruger zero-waste-produktion og væveteknikker til at kombinere mønster og tekstil. SS27-kollektionen fortsatte denne tilgang med naturlige og bionedbrydelige fibre, herunder genanvendt bomuld og Tencel Lyocell.

Andetsteds præsenterede Taus sine karakteristiske upcyclede designs ved sit 'One to Watch'-show, mens det bredere program fortsat favoriserede kollektioner, hvor lang levetid og genanvendelighed var centrale elementer. Det betyder ikke, at enhver kollektion fra København er eksplicit bæredygtig, men værdierne er fortsat en integreret del af økosystemet, især hos de nyere navne, for hvem materialevalg og produktionsmetoder er afgørende.

Faktisk forsøger modeugen at gøre disse krav mere skalerbare. Et nyt partnerskab med Renoon introducerer et AI-drevet screeningsystem, der er designet til at supplere de eksisterende bæredygtighedskrav ved at automatisere dele af vurderingsprocessen, samtidig med at det samme kontrolniveau opretholdes. Systemet skal også understøtte de internationale modeuger og råd, der har adopteret Københavns rammeværk, hvilket afspejler, hvor langt modellen er nået.

Denne rækkevidde viser CPHFW's indflydelse. Dets bæredygtighedskrav har inspireret modeuger i London, Amsterdam og New York til at indføre lignende standarder, hvilket giver København en indflydelse, der strækker sig langt ud over sit eget fire-dages program. Den fortsatte succes handler derfor måske mindre om at konkurrere med Milano, Paris eller de nordiske naboer på størrelse, og mere om at opbygge en model, som andre modeuger i stigende grad ønsker at efterligne.