Black Friday-rabatter: Sådan beskytter modebrands deres indtjeningsmarginer

Midt i november har Black Friday-kampagner allerede domineret indbakker og detailhandlens kalendere i ugevis. Det, der begyndte som en enkelt dag med rabatter, blev først til Cyber Week og udvikler sig i stigende grad til en kampagneperiode, der strækker sig over det meste af måneden. For en modevirksomhed virker det ikke altid som en reel mulighed at stå udenfor. Et kig på kalenderen og på konkurrenterne gør ofte, at deltagelse føles uundgåelig.

Kampagnen virker. Salget stiger markant, kundestrømmen i butikkerne og trafikken online vokser, og teamet fejrer det, der ligner årets bedste salrosuge. Men billedet ændrer sig i slutningen af måneden: Omsætningen er steget, men indtjeningsmarginerne er ikke fulgt med. På visse varer er fortjenesten skrumpet i en sådan grad, at den er helt forsvundet.

Det er ikke obligatorisk at deltage i Black Friday. At fravælge fænomenet kan være en legitim forretningsbeslutning, især når rabatterne æder sig ind på dækningsbidraget eller undergraver et brands prisstrategi. For dem, der vælger at deltage, er nøglen ikke at forveksle salgsvolumen med rentabilitet. Før virksomheder lancerer kampagner, bør de kende den reelle margin på hver enkelt SKU, indregne fragtomkostninger og gebyrer, identificere hvilke produkter der kan bære et prisnedslag, og gennemgå deres prishistorik. Det er også afgørende at forudse kampagnens indvirkning på likviditeten, især med tanke på januar.

Det er en af de advarsler, som konsulentvirksomheden Talenom, der opererer i Spanien, rejser i en analyse af de fejl, der kan føre til, at små og mellemstore virksomheder sælger mere på Black Friday, men paradoksalt nok tjener mindre. Selvom virksomhedens rådgivning er rettet mod spanske detailhandlere, gælder det meste af den for uafhængige modevirksomheder overalt.

Ifølge Talenom træffes mange kampagnebeslutninger ved at kigge på konkurrenternes priser eller omsætningsmål uden at beregne, hvor meget af marginen der tabes ved hvert salg. Ángela Cal Arca, forretningsdirektør for Talenom i de nordspanske regioner Galicien og Asturien, opsummerer det i ét spørgsmål: "Hvor meget fortjeneste er der tilbage fra hvert salg efter rabat, fragt og kommissioner?" Med det tal på plads, forklarer hun, kan virksomhederne regne ud, hvor mange ordrer de har brug for, og hvilke produkter det giver mening at sætte ned.

På den baggrund peger virksomheden på fem fejl, man bør undgå.

Denne artikel blev oprindeligt udgivet på spansk med tal i euro. De vises her i dollars til et amerikansk publikum og er kun til illustration.

1. At give rabat uden at måle effekten på marginen

En rabat på 20 procent reducerer ikke fortjenesten med 20 procent. Effekten afhænger af udgangsmarginen. Tag en jakke, der har en udsalgspris på 100 dollars og koster 60 dollars i indkøb, hvilket efterlader en bruttomargin på 40 dollars. Sættes den ned til 80 dollars, falder marginen til 20 dollars, så detailhandleren skal sælge dobbelt så mange enheder for at opnå den samme fortjeneste. Hvis prisen i stedet reduceres med 30 procent for at matche en konkurrent længere nede ad gaden, falder marginen til 10 dollars, og butikken skal sælge fire gange så mange enheder.

2. Manglende beregning af, hvor mange ekstra enheder der kræves

Det er afgørende at gennemregne tallene, før en kampagne skydes i gang. Talenom anbefaler at estimere, hvor mange enheder der ville blive solgt til fuld pris, og hvor mange der skal sælges med rabat for at opnå det samme resultat. For at lave en realistisk beregning er selve varens indkøbspris ikke nok. De variable omkostninger på hver ordre skal også indregnes: emballage, betalingsgebyrer, eventuel fragt, som forhandleren dækker, og omkostninger til håndtering af returneringer samt udgifter til markedsføring og annoncering bag kampagnen.

Virksomheden peger på en anden faktor, der kan skævvride resultaterne. Nogle Black Friday-køb er ikke mersalg, men transaktioner, der alligevel ville have fundet sted til fuld pris. Tænk på en kunde, der har haft kig på en frakke i ugevis og venter til fredag med at købe den med rabat. Butikken får salget, men giver afkald på en del af sin margin uden at skabe nogen ny efterspørgsel.

Før man anvender en generel rabat over hele linjen, er det derfor værd at analysere, hvilke SKU'er der reelt har brug for et incitament for at blive solgt. Er det varer fra tidligere sæsoner, langsomt omsættelige varer (slow movers) eller restlagre? At finde nulpunktet (break-even) for hver kampagne hjælper i sidste ende med at afgøre, hvor store prisnedslag der skal gives, hvilke varer der skal indgå, og hvor meget ekstra volumen kampagnen kræver for at være rentabel.

  • Før man anvender en generel rabat over hele linjen, bør man analysere, hvilke SKU'er der reelt har brug for et incitament for at drive salget.

3. At overse omkostningerne ved øget volumen

Omkostningerne ved en salgskampagne rækker langt ud over rabatten på det enkelte stykke tøj. Ud over udgifter til markedsføring og annoncering kommer fragt, lagerføring, ordrebehandling, sæsonpersonale til at håndtere den ekstra kundestrøm samt behandling af ombytninger og returneringer. Udvidede åbningstider eller ekstra bemanding på de travleste handelsdage rammer også bundlinjen. Hvis disse omkostninger udelades af prognoserne, kan kampagnen se mere rentabel ud, end den i virkeligheden er.

En jakke, der sælges for 80 dollars efter rabat og starter med en margin på 20 dollars, ender måske med kun at indbringe 15 dollars, hvis detailhandleren skal absorbere yderligere 5 dollars i salgsrelaterede omkostninger. Forskellen kan synes lille, men det løber op. For at vende tilbage til fortjenesten fra før kampagnen skal virksomheden sælge flere enheder, og jo smallere marginen er på hvert stykke tøj, desto hårdere skal der kæmpes for at indhente differencen. Talenom råder derfor til at beregne de fulde omkostninger ved kampagnen i stedet for blot at trække indkøbs- eller produktionsprisen fra udsalgsprisen.

4. Annoncering med en "førpris", der bryder reglerne

Hvordan rabatter kommunikeres, kræver også omhu. I EU, hvor Talenom opererer, skal enhver annonceret prisnedsættelse vise den tidligere pris sammen med den nye. Som hovedregel skal denne førpris være den laveste pris, der er opkrævet for det samme produkt i de foregående 30 dage, og rabatprocenten skal beregnes ud fra dette tal.

Denne regel er særligt vigtig under kampagner som Black Friday, hvor mange detailhandlere ændrer deres priser flere gange i løbet af få uger. Lad os sige, at en sweater blev solgt for 80 dollars under en kampagne i slutningen af oktober, gik tilbage til sin normalpris på 100 dollars og nu sættes ned til 70 dollars på Black Friday. I det tilfælde er den største rabat, detailhandleren lovligt kan reklamere med, 12,5 procent, og ikke de 30 procent, man ville få ved at sammenligne udsalgsprisen med de 100 dollars.

30-dagesreglen er EU-lovgivning (Omnibus-direktivet) og gælder ikke i USA, hvor krav til førpriser hører under FTC's retningslinjer mod vildledende prissætning (Guides Against Deceptive Pricing) samt de enkelte staters forbrugerbeskyttelseslove. Overvej at tilføje en bemærkning om de amerikanske regler.

For at undgå fejl anbefaler Talenom at gennemgå prishistorikken, før man lancerer en kampagne, og sikre, at priserne er ensartede på tværs af alle salgssteder. Det gælder annoncer, produktsider online, prismærker og skiltning i butikkerne samt det endelige beløb, der opkræves ved kassen.

"At føre en prislog pr. produkt og kanal, sammen med en kopi af annoncerne, gør dokumentationen lettere, hvis der skulle opstå en klagesag," bemærker Cal Arca. Virksomheden minder også detailhandlerne om, at manglende overholdelse af disse forpligtelser kan føre til indgreb og bøder fra forbrugerbeskyttelsesmyndighederne. Virksomheder, der sælger på tværs af flere kanaler, såsom fysiske butikker, egen webshop eller digitale markedspladser, bør føre en separat prisoversigt for hver enkelt kanal.

5. At tro, at kampagnen slutter på Cyber Monday

Black Friday er kun starten på en af årets travleste perioder for modedetailhandlen. Julehandlen og januarsalget følger lige efter, hvilket skaber tre spidsbelastningsperioder, der står for en stor del af årsomsætningen, men samtidig lægger et øget operationelt og finansielt pres på mindre virksomheder. Detailhandlere er nødt til at sikre sig større varelager, betale leverandører på forhånd, ansætte ekstra personale og absorbere nye udgifter. Oven i det kommer de moms- og skattebetalinger, som det øgede salg medfører, og som også skal tænkes ind i den finansielle planlægning.

Derfor understreger Talenom vigtigheden af at planlægge i god tid. At udarbejde prognoser for bemandingsbehov, holde styr på betalingsfrister for moms og afgifter og bevare en stram likviditetsstyring er afgørende for at komme igennem disse måneder uden økonomisk pres. En kampagne kan sagtens generere høje salgstal, mens den kun kaster en lille margin af sig og binder en stor del af den tilgængelige likviditet. Risikoen er at nå til december uden tilstrækkelige midler til at genopfylde lageret eller dække udgifterne i de kommende uger.


ELLER FORTSÆT MED
Black Friday
Sales