Analyse: EU's metode til bæredygtighedsscore for mode er 'færdig', men langt fra pålidelig

På papiret er der enighed om det første værktøj til at vurdere modeprodukters bæredygtighed. Ordningen kommer fra Bruxelles og hedder Product Environmental Footprint Category Rules (PEFCR), herefter benævnt 'PEF', for tøj og sko. Men metoden – og måden, den er blevet til på – vækker bekymring hos mange.

PEFCR er en metode baseret på livscyklusanalyse (LCA), der er designet til at beregne miljøaftrykket for forskellige produktkategorier ('CR' i PEFCR), såsom tøj og sko. Ideen er, at en sådan ensartet standard gør det mere retfærdigt og billigere at sammenligne produkters bæredygtighedspræstationer. En PEF-beregning resulterer i et enkelt tal, en såkaldt 'single score'. Indtil videre er den kun beregnet til internt brug – og altså ikke til markedsføring eller mærkning på tøjet. Europa-Kommissionen (EC) ønsker primært, at brands lærer at identificere deres egne bæredygtighedsudfordringer og handle på dem. PEF kan hjælpe med dette, for eksempel ved at bruge værktøjet til at sammenligne designs lavet af forskellige materialer. Derudover skal PEF understøtte lovgivning som ESPR (ecodesign).

Til mode-PEF er der udviklet tretten produktkategorier. For at holde det enkelt er disse ret brede (blazere og regnjakker er i samme kategori). For hver kategori er der skabt et slags gennemsnitsprodukt baseret på store mængder data fra globale databaser om produktionstrin og deres effekter på natur, miljø og brugerens sundhed (ikke arbejderens). Reelle produkter bliver vejet op imod disse modeller med et beregningsværktøj, som snart vil blive tilbudt af forskellige konsulentvirksomheder. Hvor bæredygtigt et 'rigtigt' produkt fra et modebrand scorer, afhænger derfor i høj grad af antagelserne bag beregningsmodellen – for eksempel hvor mange gange tøjet bruges, eller hvilket råvareforbrug der antages.

Scoren beregnes ud fra seksten miljøpåvirkninger (såsom CO₂-udledning, vandforbrug og arealanvendelse). Europa-Kommissionen har fastlagt, hvor meget hver del tæller med. Klimapåvirkning vejer tungest (ca. 21 procent), vandforbrug tæller for 8,5 procent, og arealanvendelse for 7,9 procent.]

PEF er 'færdig'

I stilheden før implementeringen opstår spørgsmålet om nytten af et rangeringssystem, der er billigt og simpelt, men som ikke leverer pålidelige konklusioner. Karine Van Doorsselaer (Antwerpens Universitet) advarer: “Jeg er meget bekymret for den værdi, man tillægger LCA-metoder som PEF. Det er meget grove skøn baseret på et iscenesat scenarie, generiske data og utallige antagelser. Der tages ikke højde for ecodesign-tommelfingerregler, principperne for cirkulær økonomi og teknologiske udviklinger som den øgede brug af vedvarende energi. LCA'er og PEF vildleder virksomheder og myndigheder.”

Spørgsmålet til branchen ser ud til at være: lancerer vi en mangelfuld miljømåling nu, eller venter vi på en metode, som eksperter tør forsvare, i bytte for kostbar tid? Den bemærkelsesværdige forvaltningsstruktur, som PEF er udviklet under, peger på det første: at gøre noget hurtigt og så bare få det overstået. Som styregruppen selv siger: vores arbejde er afsluttet. Det er nu op til Europa-Kommissionen at definere, hvad bæredygtig mode er.

En særpræget forvaltning

I maj kom nyheden: grønt lys til den seneste version af PEFCR. PEF for tøj og sko er færdig. På LinkedIn brød stormen løs: PEF skulle være for venlig over for fast fashion, direkte uvenlig over for naturfibre (undtagen hør og hamp), blind for cirkularitet og desuden udviklet under en tvivlsom forvaltning. Andre forsvarer metoden som en start: “Hellere noget end ingenting.”

I 2020 besluttede EC, at der skulle udvikles en mode-PEF, en sen tilføjelse til rækken af PEF'er for ikke-bæredygtige produkter, fra potteplanter til kunstgræs. Der blev nedsat en styregruppe – et teknisk sekretariat (TS) – som tog føringen i udviklingen, med en schweizisk teknisk partner (Quantis) og en hollandsk-baseret formand (2B Policy). EC fulgte med fra sidelinjen, men finansierede kun 380.000 euro af PEF'en fra en corona-nødfond til klimaaktioner; den afsatte ikke noget budget. Til sammenligning bliver PEF for rumfart betalt med EU-midler.

Nonprofitorganisationen Cascale kalder sig via egne kanaler koordinator for styregruppen, efter eget udsagn udpeget af Europa-Kommissionen (EC) i 2019. EC modsiger dette i en mailkorrespondance med flere pressemedarbejdere og fastslår: det var udelukkende modebranchens egen beslutning. Cascales aftryk er synligt i PEF 3.1, med henvisninger til egen forskning og Higg-produktformlen, et lignende bæredygtighedsværktøj, [der i 2022 blev afsløret i greenwashing af norske og hollandske tilsynsmyndigheder](https://fashionunited.nl/nieuws/business/noorse-consumentenwaakhond-waarschuwt-h-m-geen-data-uit-higg-index-in-marketing/2022061753845). I en telefonsamtale understreger formanden for TS dog, at alle beslutninger, også om forvaltning, blev truffet af de involverede medlemmer og ikke af en enkelt part (Cascale).

EC holder på pengene

Uden budget, ingen PEF. Baptiste Carriere-Pradal, formand for styregruppen og stifter af 2B Policy, stod over for et dilemma. Konsulentfirmaet estimerede den nødvendige investering til at udvikle metoden til halvanden million euro. Hvem skulle så betale? Ikke Cascale, og heller ikke Euratex, den europæiske brancheforening, der repræsenterer over to hundrede tusinde producenter. Måske 2B Policy? “Vi er ikke en NGO”, fastslår Carriere-Pradal.

2B Policy udtænkte derfor et system med betalende 'stemmeberettigede medlemmer' og 'ikke-stemmeberettigede medlemmer', der kunne observere. Med ti parter, der var villige til at bidrage med 200.000 euro hver (oprindeligt 150.000 euro og yderligere 50.000 euro i 2024), var der penge nok til en mode-PEF. Der kom flere til: organisationerne Alliance for European Flax- Linen & Hemp, Cotton Incorporated,W.L. Gore & Associates og modevirksomhederne C&A, Decathlon, Fhcm, H&M, Inditex, Lacoste, Nike Inc, Refashion (Eco-Tlc), Sympatex, Vf Corporation. De betalte for deres indflydelse i PEF. De stemte om enhver beslutning, hvor der ikke var konsensus.

Ikke-stemmeberettigede (ikke-betalende) og andre observatører kunne i øvrigt deltage i næsten alle møder for at dele deres uforbeholdne mening. “De nød også godt af denne tilgang til PEF”, fastslår Carriere-Pradal. Ikke-stemmeberettigede medlemmer var for eksempel Ecos, Euratex og Camera Nazionale della Moda Italiana.

Det hollandske ministerium for infrastruktur og vandforvaltning (I&W) fungerede som 'observatør' i PEF (som ikke-stemmeberettiget medlem). Politisk medarbejder Marije Slump: “Vi kom sent med, men vi har arbejdet hårdt for at sikre, at den samlede score foreløbig ikke bliver kommunikeret til forbrugeren. Det ville give et helt forkert billede af bæredygtig mode.” Ifølge Slump er I&W dog tilhænger af princippet bag PEF.

Også parter uden for TS har haft indflydelse på metoden. Under de to offentlige høringer i 2021 og 2024 kom der over fem tusinde bemærkninger om mode-PEF fra mere end 250 organisationer. Alle kommentarer er blevet besvaret, meddeler 2B Policy.

“Alle, der har tilmeldt sig TS, er blevet optaget,” siger formanden, tilfreds med deltagelsen. Tre fjerdedele af deltagerne har deres hovedkontor i EU, og industrien er bredt repræsenteret – fra bomuldsbønder til civilsamfundsorganisationer, og fra fast fashion til couture.

Uenighed

Først senere i processen opstod der uenighed, især fra naturfibrenes lejr. Bomuld og hør forblev i TS, men pels, uld og læderindustrien trak sig lige før målstregen. “De ønsker ikke at lægge navn til PEF, men de var med hele vejen”, siger Carriere-Pradal. Han kalder det et politisk træk. Især uldsektorens holdning irriterer ham. Da International Wool Textile Organisation (IWTO) tøvede med at blive medlem, tilbød 2B Policy en rabat på 90.000 euro. På det tidspunkt bidrog repræsentanterne med meget vigtig viden, siger Carriere-Pradal. I 2024 bad IWTO igen om rabat; da det blev afvist, trak uld sig til hans frustration ud af TS.

“Er det ønskeligt, at en branche selv udvikler politik?”, lød det fra publikum under PEFCR-lanceringen i Bruxelles i juni. Mange rystede ivrigt på hovedet. Blandt dem var Luca Boniolo, rådgiver i bæredygtige tekstiler hos den belgiske NGO Ecos (ikke-stemmeberettiget). I en e-mail forklarer han hvorfor: “systemet med betalende medlemmer skaber et incitament til at se deltagelse som en investering, der skal tjenes hjem. Det medfører også en risiko for, at alt forbliver ved det gamle, uden reel forandring. Det er bekymrende – især hvis PEFCR ikke forbliver et frivilligt værktøj, men bliver obligatorisk under anden bæredygtighedslovgivning.”

Polyester mere bæredygtigt end uld

Metoden, som TS nu har godkendt, virker tydeligvis farvet: kun hør og hamp scorer bedre end syntetiske materialer. Syntetiske materialer som polyester, akryl og nylon klarer sig bedre end naturmaterialer som silke og bomuld. Og den store taber? Uld.

Ifølge en beregning med en PEF-kalkulator fra Glimpact (version 3.1) har en standard polyestertrøje en 88,5 procent lavere miljøpåvirkning end en tilsvarende model i uld. Forskellen skyldes næsten udelukkende råmaterialet: får bruger meget land og udleder metan, hvilket vejer tungt i klimapåvirkningen. Jo flere hektar, jo mindre bæredygtigt er produktet. En uldtrøje er desuden tung, og derfor bliver alle miljøfaktorer højere. Omvendt tæller de negative effekter af syntetiske materialer, såsom mikropartikler og plastikaffald, indtil videre ikke med i den samlede score.

Denne beregning er kun til illustration.

Det er ikke underligt, at uldens brancheorganisation stejlede ved synet af disse tal. I 2021 startede sektorer for naturfibre som uld og bomuld sammen en lobbykampagne: Make the Label Count (MtLC). Mærker som Devold, Marc O’Polo og John Smedley argumenterede for en mere retfærdig PEF-metode.

Ifølge Dalena White, generalsekretær for International Wool Textile Organisation (IWTO), er der en fundamental tankefejl i den nuværende tilgang. “LCA'er måler kun negative effekter. Uld får altså ingen pluspoint for bionedbrydelighed, kulstoflagring i græsarealer eller gevinster for biodiversiteten, mens polyester ikke bliver straffet for forurening. Det tegner et meget skævt billede af, hvad der er bæredygtigt.”

Dataene om uld i EC's foreskrevne database kalder hun stokgamle. “Beregningerne er baseret på tyve år gamle tal fra New Zealand, fra får, der blev opdrættet til kødproduktion – slet ikke repræsentativt.” Så længe PEF arbejder med sådanne data, fastslår hun, “vil uld blive strukturelt dårligere stillet.” Ifølge 2B Policy er disse data dog med i den endelige version af PEFCR, som endnu ikke er offentliggjort.

Farlige antagelser

Kritikken af metoden viser, at PEF ikke blot er en regnemaskine, men også et spejl af de dominerende overbevisninger i branchen. Eksperter fra Febelsafe (den belgiske føderation for beskyttelsesbeklædning) og bAwear (en platform for tekstil-LCA'er) har samlet disse antagelser i et holdningspapir, inklusive punkterne om regenerering og cirkularitet fra MtLC.

Et vigtigt kritikpunkt er den mærkelige måde, hvorpå PEF måler produktlevetid. Dette gøres med en 'multiplikator' (IDM), der oversætter et produkts kvalitet til antallet af gange, det bruges. Således kan en T-shirt, der som standard bruges 45 gange, justeres i beregningsværktøjet til mellem 30 og 75 gange.

Ifølge medforfatter og tekstilekspert Anton Luiken er det vilkårligt: “En fast fashion-T-shirt bliver i virkeligheden måske kun brugt fem gange, mens en tyk uldfrakke holder hele livet.” Om køberen af vinterjakken bor i Grækenland eller Sverige, gør ingen forskel for PEF; og det gør forbrugsadfærden på brandets hjemmemarked heller ikke. Uhensigtsmæssigt, mener Luiken, for “statistikker viser, at folk i for eksempel Østeuropa har færre penge at bruge, køber mindre og bruger deres tøj meget længere.”

Der findes også en sådan multiplikator for reparationsmuligheder: en ekstra knap eller en reparationsservice fra brandet giver bonuspoint. Men det er ifølge forfatterne en for forenklet tilgang; det er bedre at belønne cirkulært design direkte, i optakten til den lov, der kræver det: ecodesign (Ecodesign for Sustainable Products Regulation; ESPR).

Mystisk kemi

Luiken, der er uddannet kemiker, er især irriteret over den lethed, hvormed kemikalier håndteres. “Vi ved meget lidt om deres rolle i tøjs bæredygtighed. Én kemisk reaktion kan ændre impact-scoren fuldstændigt. Og vi ved ofte ikke, hvad leverandører gør med spildevand.”

Jo van Landeghem, vicegeneralsekretær hos Febelsafe og medforfatter til det førnævnte papir, tilføjer, at virksomheder ofte holder deres kemiske sammensætninger hemmelige af hensyn til intellektuel ejendomsret, ligesom Coca-Cola med sin mystiske opskrift. “Det betyder, at TS enten ikke har forstået denne impact-kategori til bunds, eller at de har gjort en masse antagelser.”

Eksperterne råder hver for sig: fjern kemi fra PEF og brug i stedet anerkendte standarder for grøn, sikker kemi, såsom Bluesign og ZDHC. Marielle Noto, ansvarlig for partnerskaber hos ZDHC, svarer, at hun er kritisk over for PEF-metoden, men dog er glad for, at kemikalier er en del af den. “Ellers kommer emnet aldrig på bordet.”

Frankenstein-model

Den skarpeste kritik retter sig mod de tretten referenceprodukter (RP'er), som PEF bruger – spøgelsesprodukter med gennemsnitsværdier, som reelle produkter vejes op imod. Blandt kritikere er begrebet 'Frankenstein-model' opstået. For eksempel bliver en nederdel og en jumpsuit puttet i samme kasse, ligesom en blazer og en regnjakke. “I den virkelige verden er der enorme forskelle i sammensætning og brug mellem sådanne produkter”, siger Van Landeghem. “Det havde været mere meningsfuldt at vælge konkrete referenceprodukter, som en standard bomulds-T-shirt. Det er – i modsætning til Frankenstein-modellen – almindelig praksis inden for CO₂-footprinting.”

Datajungle

Endelig er data endnu et hovedbrud. For det første fordi licensen til den foreskrevne database udløber i år, hvilket betyder, at modevirksomheder muligvis selv skal anskaffe den. For det andet fordi selv erfarne LCA-eksperter knap nok forstår, hvordan databasen er bygget op. Den enorme mængde data er engang indsamlet fra videnskabelige artikler og industristudier og verificeret af tredjeparter, men i kendte softwareprogrammer som SimaPro og GaBi mangler baggrundsrapporterne. Derfor er det uklart, hvilke processer, hvilket energimix og hvilke scenarier – best eller worst case – der lægges til grund.

Ifølge LCA-specialist Michela Sciarrone er det umuligt at gennemskue al informationen i databasen. “Ofte ser man kun slutresultater, altså de samlede scores for hver impact-kategori, målt i mærkelige parametre som metaller (fosfor, krom) og ikke i klare variabler, som jeg forstår. Nogle gange støder man på meget mærkelige kilder. [Som en blogartikel: How to wax your shoes?, red]. Man ved ikke, om målingerne er opdaterede; man må stole på, at det nogenlunde passer.”

Brands vil snart kunne levere deres egne 'primære' data for at overskrive standarddataene. Men Sciarrone og Luiken mener, at få vil gøre det. De vælger hellere de 'sekundære' data, der allerede findes i systemet, fordi de giver mere favorable resultater, især for fast fashion-mærker. PEF tillader dette, hvis indsamlingen af disse data hos leverandører er for kompliceret. En sådan påstand er hurtigt fremsat.

PEF skal revideres

Selvom denne PEFCR nu er afsluttet, ligger den bredere PEF-metode på hylden i Bruxelles. Der ligger et forslag klar med nye impact-faktorer som biodiversitet og mikroplast samt en bedre formel for cirkularitet, som EC skal stemme om. Hvis dette bliver godkendt, vil det straks blive overvejet, om den samlede score for mode alligevel skal offentliggøres, ifølge Elisabeth von Reitzenstein, talsmand for Cascale. Vil slow fashion-trøjerne fra Joline Jolink og The Knitwit Stable, Knit-ted og Maï, der nu betragtes som 'slow fashion', så få et mærke med en rød farvekode eller et bogstav 'E'?

Denne artikel blev oversat til dansk ved hjælp af et AI-værktøj.

FashionUnited bruger AI-sprogteknologi til at give modeprofessionelle over hele verden bredere adgang til nyheder og information. Selvom vi bestræber os på nøjagtighed, er AI-oversættelser i konstant udvikling og er måske endnu ikke fejlfri. For feedback eller spørgsmål vedrørende denne proces, kontakt os venligst på info@fashionunited.com.